Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
STUDENTERHUSET - Koncerter er sol til sindet i den mørkeste tid af dem alle. På Studenterhuset er der rigtig mange de næste par uger, og så er det oven i købet virkelig billigt. Nogle gange så billigt, at det er gratis
Måske lyttede jeg med ører fulde af udlængsel, da jeg i gråvejr – fra en sofa i Odense – tjekkede bandsider ud. Men tilbage i det københavnske grå er jeg stadig rimelig sikker på, at der kunne komme et solidt båndmix til en varm tur henover USA, ud af den rock, surf og pop som vælter ud af Studenterhusets proppede vinterprogram.
torsdag den 26.: Lets go live – Kl. 21.00 // Entré 30 kr. medl. 20 kr.
Lets go live er en koncertrække for up-coming bands i hovedstaden, og på torsdag er der dobbeltkoncert med Last band alive og Rocketbrothers.
Førstnævnte er pompøs pop i masser af lag. Som Mew, nej Band of Horses, nej – Jeg er ikke helt sikker på, hvem jeg kan sammenligne dem med og om det overhovedet er nogen særlig god idé, men på førnævnte fynske sofa forelskede jeg mig i det dansable Normal People, som man kan høre her.
Aftenens andet band, Rocketbrothers, har taget deres navn efter Kashmirsangen som hedder netop det. Sangskriver Martin Marquart mener nemlig, at den indeholder lige præcis det, som gør en sang fantastisk. Til gengæld lyder Rocketbrothers ikke det fjerneste som Kashmir, men på http://www.myspace.com/rocketbrothersyeah kan du høre, hvordan de så lyder.
Beatbar- Fre. 27. nov – 2009 // Kl. 15.30 // Fri entré
Fredag er det gratis Beatbar med Mads Heinesen og hans guitar. Det er tekst med musik til, ikke omvendt, og måske dét af månedens musikalske udbud, som matcher vejret udenfor bedst, når Mads Heinesen synger om at være angst for at tale og om regnfulde mandage.
www.bandbase.com/madsheinesen
Club mau mau: Fre. 27. nov – 2009 // Kl. 22.00 // Entré 80 kr.
Fredag den 27. er det de dyre drenge som indtager scenen.
Amerikanske The Woggles har vistnok taget navn efter den lædersnors-anordning, som spejdere bruger til at holde styr på deres halstørklæder (tænk, det vidste jeg slet ikke, at de gjorde), og de går på scenen med deres helt uspejderlige musik, efter selvvalgt opvarmning leveret af The Tremolo Beer Gut.
The Woggles lyder af sej tresser-rock’n’roll, som man godt gad stå og svinge arme og paryk til. Det er skramlet og upoleret og garanteret godt live. Og så er et af medlemmerne malleopdrætter. Kom og gæt, hvem det er.
http://www.myspace.com/thewoggles
The Tremolo Beer Gut er surf med en lyd som ville placere dem på et Tarantino-soundtrack, hvis han dog bare vidste, at de fandtes. Musik man kan danse småt til på Nancy Sinatra-måden: højt hår, alenlange vipper og balancerende på plateausko. En slags moderniseret og tunet udgave af The Shadows.
http://www.myspace.com/thetremolobeergut
Fre. 4. dec – 2009 // Kl. 22.00 // Fri entré
I december er der mere gratis. Københavnske Highway Child er af Soundvenue blevet kaldt “en ny rock’n roll darling”, Roskilde Festival har sagt at de er “for alle, som er afhængig af klassisk rock” – som AC/DC og Led Zeppelin, og det passer meget godt med, hvad de selv siger.
Tjek seje rockbilleder og hør rockmusikken her
http://www.myspace.com/highwaychilddk
Lørdag den 5. dec – 2009 // Kl. 21.00 // Entré 50 kr.
SMACK: BLANKSCHØN + FRED MOYA + VOODOO CAMEL + J-MINOR
Hvis man er mindre til rock og mere til vendte plader, kan man bare møde op lørdag i stedet for. En hel masse DJ’s tropper op, og de skulle efter sigende være virkelig gode. Danmarks nyeste og sejeste.
Find selv ud af mere på
www.smacksmack.dk