Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - Venstre: Nedlæg det frie forskningsråd - AU får bøde på 10 mio. kr. for at sende for få studerende til udlandet - Protest imod politikernes »læger på dåse« - Boganmeldelse: Akademisk volapyk er støj.
Venstre vil bevare Højteknologifonden, fordi den er en succes, men ønsker at nedlægge Det Frie Forskningsråd. Det er to af flere bud på, hvad der bør ske med det danske forskningsråds-system, skriver Venstres forsknings- og uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (MF), i Berlingske.
Rektor for Aarhus Universitet (AU) Lauritz B. Holm siger til Jyllands-Posten, at AU har fået en »underlig bøde« for at sende for få studerende til udlandet. Hans argument er, at på den ene side lever vi i et frit samfund, hvor et universitet kun kan vejlede og ikke tvinge sine studerende til at tage studieophold i udlandet. Men på den anden side skal AU å nu betale 10 millioner kroner i bøde for at have modtaget flere studerende fra udlandet, end universitetet har sendt ud.
Læge og ph.d.-studerende ved Københavns Universitets Metabolismecenter, Nikolaj Thure Krabs Krarup, protesterer i et indlæg i Berlingske imod, at han og andre læger har fået for kort tid til at vælge deres specialområde. Det er blevet et problem på grund af fireårs-reglen, der blev indført af forhenværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Nikolaj Krarup skriver, at Yngre læger ikke skal tvinges til at forholde sig til fireårs-reglen, fordi den begrænser lægerne for meget i deres faglige videreuddannelse efter endt studium, og det betegner han som »læger på dåse«.
anfj@adm.ku.dk