»Vi får Roskilde Festival til at ligne en bed-and-breakfast i Vejle«

Hvordan har I tænkt jer at vinde aftenens iPod-battle?

Medicin: Vi er på holdet alle meget glade for musik og vi gør alt vi kan for at vise dette når vi optræder – vi deler vores glæde med publikum og får dem til at gå amok og danse som om der ikke var nogen dag i morgen. Men når det er sagt, så er den eneste måde at vinde iPod-battle på at have så mange af sine venner med som muligt, så der larmes mest, når dommen falder.

Humaniora: Vi har tænkt os at vinde ved at råbe mest skingert. Og finde på ting, der rimer på Humaniora. Indtil videre har vi fundet på: flora, bora og tora. Sidstnævnte tror jeg dog ikke vi vil råbe alt for højt. Yderligere regner jeg med, at hvis vi råber Chad Kroeger (forsanger i Nickelback, red.) højt nok, kan vi ikke undgå at vinde.

Hvad er jeres strategiske overvejelser om musikvalg inden kampen?

Medicin: Holdet bruger meget tid på at høre musik, og vi mødes et par gange før hver battle, taler om tracks og rækkefølge og hvad der kan sætte mest ild under publikum så man eventuelt også kan få hentet noget af modstandernes publikum ud på dansegulvet.

Humaniora: Vi er altid opmærksomme på, hvad modstandere vil spille og har derfor mange forskellige taktikker og scenarier forberedt. Som spillende holdkaptajn er det mit ansvar, at vi altid ved, hvordan vi skal reagere på deres offensiv. Personligt kan jeg godt lide offensive 90’er hits som back-up med et twist af bad taste. Eventuelt noget med Nickelback i en presset situation.

Har I en æstetisk agenda?

Medicin: Ja! Vi spiller ikke ethvert populistisk track vi kan få nallerne i – det er for let. Man skal spille noget som folk kender, men man skal også spille noget, de ikke kender, så man kan få vækket deres interesse i noget ny musik.

Humaniora: Ja, det kan du tro, jeg ikke har. En iPod-battle handler ikke om æstetik og skønhed – her er det hårdt arbejde, hype, sved, fistpump, iturevne skjorter, snaps og fadøl, der tæller.

Hvad kan et godt track?

Medicin: Et godt track samler publikum, får dem til at se hinanden i øjnene med det der udtryk: “YES!”.

Humaniora: Et godt track har først og fremmest overraskelsesmomentet – af samme årsag spiller vi ALDRIG Michael Jackson. Det er sgu for let. Et godt track har en 90’er-lyd, måske start 2000’er, en god opbygning og et refræn, der siger flår lungerne ud på dig. Tænk Nickelback på en varm sommerdag, hvor du nyder et dejligt glas rejeost.

Danser du til modstanderens musik?

Medicin: Nogle gange kan man jo ikke lade være – og det er også god stil. Men som regel er man forholdsvis udmattet af at have gået så meget amok til sine egne tracks, at man lige har brug for en puster.

Humaniora: Kun hvis de spiller noget med Nickelback. I’m only human

Hvad slags sange får mest gang i dansegulvet?

Medicin: Det er svært at sige, for det kan variere meget. Det stikker lidt dybere end genre, men størstedelen af den musik, vi selv spiller, er enten hip hop eller elektronisk musik. Vi er ret glade for bas på holdet.

Humaniora: Det handler meget om opbygning og mulighed for sceneshow. Nogle sange bygger op, bygger op og bygger op til et klimaks, hvor himmel og hav står i ét – øl og kvinder og sved alle vegne. Mest bare øl og sved, faktisk. Muligheden for et stærkt sceneshow ligger også her, for intet siger ‘VI SKAL VINDE’ mere end et stagedive i en selv-itureven skjorte. Det skulle da lige være første strofe af “How You Remind Me”.

Har du groupies som skal heppe dig frem til sejr?

Medicin: Heh, jeg ved ikke, om jeg vil kalde det groupies, men nærmere gode venner af holdet. Vi ville ikke kunne vinde uden dem, det ved de også godt selv, men de får en fed fest når de kommer og ser os spille.

Humaniora: Hvis du med groupies tænker på svedige, hæse og fantastiske humanister, må jeg sige ja. Og hvis du med heppe mener et taktfast, pænt klap fra en bebrillet kloge-åge, må jeg nok sige nej. Her er nøgenhed og larm vores bibel og prædiken samt snaps & øl altervin og nadver. Vi får Roskilde Festival til at ligne en bed-and-breakfast i Vejle.