Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Erhverslivet dumper kandidater - Linda Koldau måske ramt af begrebet 'kollegial fortrolighed' - Genom kaster nyt lys over ismanden Ötzi - Rektorformand: Gymnasiereform gjorde os rådvilde.
En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at private virksomheder ikke er tilfredse med kandidater fra danske universiteter. Efter at have læst i fem år kan kandidaterne ikke bruge deres viden til noget i en virksomhed, lyder svarene fra 225 virksomheder, skriver Jyllands-Posten.
Professor Linda Koldau, omdiskuteret musikprofessor ved Aarhus Universitet, har blandt andet fået sin advarsel, fordi hun har tilsidesat hensynet til såkaldt ‘kollegial fortrolighed’, selvom det er helt igennem luftigt begreb, der virker som opfundet til lejligheden, skriver Information.
Arvematerialet fra den 5.300 år gamle ismand Ötzi kaster nyt lys på menneskets sygdomme og en vigtig periode i Europas forhistorie. Genom-analyse afslører bl.a., at Ötzi havde anlæg for hjerte-karsygdomme. Professor Niels Lynnerup fra Københavns Universitet, som er formand for den videnskabelige komité til forskning i Ötzi, siger til Videnskab.dk, at Ötzi er et skatkammer til fortiden.
Gymnasierektorer og lærer erkender, at man har fejlet i at få fagene til at spille sammen. Der har manglet ressourcer til at leve op til de store krav i den nu syv år gamle reform, mener de. Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, formulerer det sådan, at gymnasierne i stedet har været nødt til at bruge pengene på at asfaltere, skriver Information.