Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

VK-forslag vil rundbarbere SU´en

NYHEDSOVERBLIK MANDAG - SU skæres med 50.000 kroner for 12.000 unge - KU-Nat prioriterer »faglig introduktion« over rustur - Aarhus Universitet plages af pladsmangel - Ph.d.: Bedstemor overudnyttes.

SU skæres med 50.000 kroner for 12.000 unge

Med VK-regeringens SU-reform mister 38 procent af alle SU-modtagere 49.900 kroner, skriver Politiken. I et debatindlæg i Politiken, »SU-nedskæringer er nyt generationstyveri«, af DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen kommenteres forslaget med, at de studerende dermed betaler prisen for VK-regeringens »massive, ufinansierede skattelettelser«.

KU-Nat prioriterer »faglig introduktion« over rustur

På fysikstudiet på Københavns Universitet (KU) har man allerede droppet rusturen i år, og på KU´s naturvidenskabelige fakultet (Nat) vælger man at stoppe for rusturene til næste år. Ledelsen på KU-Nat vurderer, at færre vil springe fra studiet, hvis de får en faglig introduktion til studiet i stedet for en ren rustur. DR P3 Nyhederne, kl. 17:00, søndag 28. august 2011.

Aarhus Universitet plages af pladsmangel

Studenterrådet på Aarhus Universitet mener, at optaget til universitetet i år overstiger pladsen, og en del studerende må derfor indstille sig på at skulle arbejde hjemme på grund af pladsmanglen. Aarhus Universitets prorektor Søren E. Frandsen afviser, ifølge Jyllands-Posten.

Ph.d.: Bedstemor overudnyttes

Etnologen Anne Leonora Blaakilde ved Saxo-Instituttet, KU, har netop forsvaret sit ph.d.-projekt, der viser, at når børnebørnene skal passes, har bedstemødre bare at stille op – og i øvrigt holde mund. Bedstemødrene får nemlig ikke noget, der ligner ret, over børnebørnene, skriver Illustreret Videnskab.

Seneste