Vores velfærd er noget, vi skal være stolte af, ikke sabotere

Når jeg sidder her i Japan, mens demonstrationer over nedskæringer på uddannelsesområdet foregår hjemme i Danmark, bliver jeg enormt stolt over de, som stadig er villige til at kæmpe mod en regering, der til tider kan virke usympatiske og urokkelige.

Til en af mine første lektioner fik jeg at vide af en japansk medstuderende, hvordan hendes forrige lektion havde handlet om Danmark. Lige netop om lille Danmark. Det havde ikke været en forelæsning om vores konkurrenceevne, innovation eller nogle af de andre buzzwords, som vores borgerlige regering så tydeligt ynder at name-droppe, når de i et pinligt interview bliver spurgt ind til deres prioriteringer i det danske samfund.

Hvorfor ønsker I så at skære i det, vi er så stolte over?

Det havde handlet om vores velfærd. Selvfølgelig. Vores fantastiske uddannelsessystem. Vores fantastiske sundhedsvæsen. Vores fantastiske sikkerhedsnet. Alle de fantastiske institutioner, som danske politikere praler og bryster sig af, når de skal hive en klapsalve hjem i EU eller på statsbesøg i USA. Alle de fantastiske institutioner som danske politikere ønsker at ødelægge.

Tilbage i gymnasiet var vi så heldige at få et politisk debatpanel ud, selvfølgelig ikke som en del af deres valgkampagne, men da bare for at give os lige-blevet-gamle-nok-til-at-stemme unge lidt stof til eftertanke. En Venstre-politikker holdt en, det må han have ros for, fantastisk tale om alle de værdier og systemer vi i Danmark skal være stolte af, f.eks. at vores SU-ydelse er den højeste i verden, som vi jo alle nok satte pris på. Dette er uden tvivl et fantastisk argument til gymnasielever. Men eftersom unge i dag ikke er så uinformerede og politisk uengagerede, som nogle nok ville tro, var det næste spørgsmål selvfølgelig: Hvorfor ønsker I så at skære i det, vi er så stolte over?

Hvorfor sabotere velfærden?

Det er lige præcis essensen i hele debatten om nedskæringer i det danske velfærdssystem. Vores velfærd fungerer! Vi kan se det i vores mobilitetsevne, vores lave arbejdsløshed, vores gini-koefficient, vores fattigdomsprocenter, vores veluddannede ungdom, vores tryghed, vores lykke. Vores velfærd er noget, vi skal være stolte af, ikke sabotere. Vi hverken kan eller skal konkurrere på billig arbejdskraft, umenneskelige arbejdsforhold, individuel rigdom eller hvad politikerne nu end mener med deres buzzwords.

Selvom det kan føles som en magtesløs kamp at stå foran Christiansborg og råbe igen og igen, så er det vigtigt, vi bliver ved med at vise dem – og hinanden – at vi ønsker et samlet Danmark, så vi kan blive ved med at være stolte af vores dejlige, lige velfærdssamfund, som altså er så sejt, at de selv i Japan kigger os over skulderen og siger »Hold da op, de har fat i den lange ende«.