Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Voxpop 1: Hvordan gik din eksamen?

EVALUERING - Universitetsavisen tog temperaturen på nogle af de studerende, efter de havde siddet i fire timer i Geocentrets festsal en kold januardag og svedt over opgaverne til en af de skriftlige eksaminer på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Sidsel Krogh, 23 år, bachelorstuderende i biokemi, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

»Jeg var til eksamen i Molekylær Cellebiologi, fire timers skriftlig opgave med hjælpemidler. Det gik som forventet – ikke ret godt.

Jeg synes ikke faget er interessant, det har ikke fanget mig. Undervisningsformen har været relativ dårlig med for meget gruppearbejde og for lidt teori. Det har gjort det svært at finde ud af, hvad man skulle læse op til eksamen.

Bedre blev det ikke af, at jeg ikke er vant til at bruge hjælpemidler til eksamen. Det har jeg kun prøvet en gang før, så jeg syntes det var svært at finde ud af, hvordan jeg skulle bruge dem effektivt i de fire timer.«

Læs den næste studerende: Pernille Hansen

Seneste