Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Voxpop: Amina er typen, der har fuld fart på

MØD DE NYE - Uniavisen har spurgt nye KU-studerende om deres forventninger til studielivet.

Amina Quereshi, 20, læser engelsk

Hvorfor har du valgt at starte på uni nu?
»Jeg har holdt et sabbatår efter gymnasiet, hvor jeg både rejste og arbejdede, men jeg vil gerne være tidligt færdig med mine studier og i gang med noget seriøst, så derfor bestemte jeg mig for at søge ind i år – en beslutning jeg i øvrigt er rigtig glad for.«

Hvorfor engelsk?
»Jeg har familie i England og har boet og studeret derovre, så engelsk er virkelig min hjemmebane. Jeg har ikke vidst, jeg ville læse engelsk i mange år, det eneste jeg var sikker på var, at det skulle være et fag inden for humaniora. Naturvidenskab er fuldstændigt lukket land for mig. Og så åbner en bachelor i engelsk for mange muligheder efterfølgende. Når jeg har afsluttet min bachelorgrad, har jeg tænkt mig at søge ind på kandidaten i international virksomhedskommunikation på CBS for at vinkle min uddannelse i en mere international og forretningsorienteret retning.«

Hvor lang tid regner du med at bruge på at fuldføre uddannelsen?
»Jeg satser stærkt på at køre lige igennem studiet på normeret tid, da jeg er typen, som har fuld fart over feltet.«

Mød flere nye studerende

Louise vil studere menneskers adfærdsmønstre
Carsten brænder for politik
Caroline glæder sig til at dykke ned i teorierne

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste