Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Voxpop fra SU-demoen - Søren

VOXPOP – Uniavisen tog til SU-demo og talte med studenterdemonstranter, hangarounds og tilskuere om SU-reformen og protesterne mod den.

Søren Axel Petersen, læser Filosofi på 3. år

Hvorfor demonstrerer du i dag?
Fordi jeg synes, at det er et forkert sted at spare – især når mange undersøgelser viser, at sådanne nedskæringer rammer socialt skævt, samtidig med at flere økonomer betvivler besparelsernes effekt. Og så er det vanvittigt at give to milliarder til erhvervslivet. Her er de jo bare en dråbe i havet, mens to milliarder betyder rigtig meget på uddannelsesområdet.

Men er det uretfærdigt, at man får seks år SU til en femårig uddannelse, og at man forventer, at studerende aflægger eksamener hvert semester?
Nej, det er det umiddelbart ikke. Men jeg tror, at de tvungne eksamener vil medføre en masse ekstra bureaukrati, som kan virke endnu mere forsinkende. Og nu er eksamener jo ikke den eneste grund til, at man bliver forsinket. Det kan der være mange andre og gode grunde til.

Hvad håber du kommer ud af demonstrationen?
At regeringen indser, at de har gjort regning uden vært; at der er stor modstand mod SU-reformen. Og så håber jeg også på, at det kan blive startskuddet på en større bevægelse, der lægger pres på regeringen. SU-reformen er jo kun én ting. Der er også dagpenge-reformen, vækstpakken og helt aktuelt lærernes overenskomst. Jeg er meget utilfreds med den måde, regeringen anvender sin magt på.

Flere reaktioner

Pædagogen Jonna: »Min datter – og alle andre unge – vil blive påvirket af reformen«

Jeanette, farmaceut-studerende: »Jeg vil gerne støtte op om fremtidige studerende, der er lige så ubeslutsomme som mig«

UCC-underviseren Thomas: »Man sparer det forkerte sted«

nicklas.lund@adm.ku.dk

Seneste