Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Venstres Ungdom er utilfreds med, at Charlotte Sahl-Madsen ikke vil arbejde for at indføre private universiteter i Danmark, og ungdomspartiet kræver nu, at videnskabsministeren ændrer standpunkt
»For nærværende agter jeg ikke at arbejde videre med spørgsmålet om private Universiteter,« skrev Charlotte Sahl-Madsen i sidste uge i et svar til Enhedslistens forskningsordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Videnskabsministeren bekræftede efterfølgende over for flere medier, at hun ikke havde tænkt sig at følge op på den del af Helge Sanders arbejde, og at hun mente, at der var andre ting, der var vigtigere end at få private universiteter i Danmark
Den udmelding bliver nu hårdt kritiseret af formanden for Venstres Ungdom Jakob Engel Schmidt, der mener, at Charlotte Sahl-Madsen mangler basal dømmekraft og forståelse for borgerlig politik.
Han opfordrer statsminister Lars Løkke Rasmussen til at gøre det klart over for videnskabsministeren, at hun bliver fyret, hvis hun ikke ændrer standpunkt.
»Selv den nye minister må have opdaget, at verdens bedste universiteter er private og ikke offentlige. Det er derfor uforståeligt, hvorfor ministeren vil snyde danske studerende for bedre uddannelsesmuligheder,« siger han til Politiken.