Hvis jeg var Helge ...

Måske flyde landet rundt i blødt summende ministerbil med smagfuldt indtræk, afværge byger af kritiske spørgsmål fra oppositionens vredeste kvinder og Jesper Langballe (DF), skære ned eller lade pengeregnen falde; reformere, fusionere, evaluere, ej forglemme klemme, (eller ikke klemme?), sine socialdemokratiske forhandlingspartnere i bagdelene?

Livet som videnskabsminister kan ikke undgå at fascinere.

Helge og forskningsfabrikken

Helge Sander (V) er selv klædeligt taknemmelig for jobbet.

»Jeg har været videnskabsminister i mere end otte år og føler, at arbejdsopgaverne i vores ministerium er meget væsentlige for Danmarks fremtid. Jobbet er utrolig spændende, jeg oplever noget nyt hver dag, ikke to dage er ens. Jeg ser frem til at kunne vise vinderen af konkurrencen, hvor spændende og alsidigt et job det er at være videnskabsminister,« skriver Helge Sander i en pressemeddelelse.

Nu lover Sander på samme måde som chokolademagnaten Willy Wonka et eksklusivt besøg i en ellers lukket verden – vi taler selve forskningsverdenens kontroltårn. Kun én får muligheden for at blive videnskabsminister for en dag, så det gælder om at have gode grunde parat.

LÆS: Konkurrenceopslaget fra Videnskabsministeriet.

Der er 600 tegn at gøre godt med, hvis du skal overbevise ministeren – hvordan ville du lokke Helge Sander til at gøre dig til Helge Sander i en dag? Og hvad ville du foretage dig?

Besøge Niels Bohrs grav

Vi har spurgt en håndfuld KU-debattører, hvad de mon ville beslutte, og vi offentliggør svarene efterhånden som de indløber.

Ikke overraskende har to af Helge Sanders ivrigste hasebidere været vaksest ved havelågen. Den ene er Sune Auken, lektor i dansk, Grundtvig-ekspert og senest, forfatter til bogen ‘Hjernedød – til forsvar for det borgerlige universitet’, som udkommer 24. februar. Den anden er Claus Emmeche, lektor på Niels Bohr Instituttet og drivkraft på bloggen Forskningsfrihed.

»Hvis jeg var videnskabsminister for en dag,« begynder Claus Emmeche, »ville jeg straks tage skridt til at udforme en ny universitetslov, der imødekommer kritikken fra de 6.488 studerende og universitetsansatte, som i 2008 krævede en bedre forskningspolitik.«

Og han præciserer: »Hvis jeg var Helge Sander for en dag ville jeg tage ud og besøge Niels Bohrs grav, og lægge en buket hvide nelliker og et sortrandet kort med ordene “Den frie forskning – elsket og savnet”.«

Læse en bog i græmmelse

»Det fornøjelige ved at være Helge for en dag måtte være, at man kunne gøre noget af alt det, Helge ikke plejer at gøre,« siger Sune Auken. Han opregner på kort tid en liste over muligheder:

1) Sige “undskyld, det var ikke det, jeg mente.”
2) Skrive et brev til Jens Oddershede og forklare ham, at organisationen “Danske Universiteter” bør tilbagedøbes til “Rektorkollegiet”, da den ikke med rimelighed kan siges at repræsentere de danske universiteter.
3) Læse en bog.
4) (3 i præciseret form) læse Mogens Ove Madsens “Universitetets død” og Claus Emmeche og Jan Fayes “Hvad er forskning. Normer, videnskab og samfund” for dog at få LIDT forstand på mit område.
5) Stå foran spejlet og øve mig i IKKE at sige “Fra forskning til faktura”.
6) Græmme mig i al bred almindelighed.
7) Tale med en forsker.
8) Tale med en studerende.
9) Udstede et burkaforbud for yngre lektorer i mikroøkonomi.
10) Skrive et brev til Ralf Hemmingsen og forklare ham, at forskere og undervisere er DET SIDSTE ikke det første, der skal skæres ned på.
11) Omdøbe “Den bibliometriske forskningsindikator” til “Det tilfældige ressourceomfordelingssytem”.
12) Studere genren “svar” med henblik på at forstå dets intime relation til genren “spørgsmål”. Herunder ville jeg særligt fokusere på, at et “svar” bør forholde sig til det, spørgsmålet handler om.
13) Tage min afsked (klokken 18.03).

Feltet er åbent. Enhver kan spørge sig selv: hvad ville jeg gøre, hvis jeg havde én dag som Helge?

chz@adm.ku.dk