KU kan ikke holde sine it-systemer kørende. De studerende betaler prisen ved univalget

Det burde ikke være så svært at stille op til et universitetsvalg. Man finder nogle engagerede studerende, samler kandidater og stillere, registrerer dem i universitetets valgsystem og får deres godkendelser. Så er man klar til at deltage i det demokrati, som Københavns Universitet bryster sig af. Sådan burde det i hvert fald fungere.

Men i år har opstillingen til universitetsvalget udviklet sig til noget, der mest af alt minder om en administrativ forhindringsbane. Og det værste er, at forhindringerne ikke skyldes os studerende. De skyldes universitetets egne problemer.

Først et hackerangreb. Så et lukket valgsystem

Fredag 23. oktober kom det frem, at hackere havde fået adgang til personoplysninger om cirka 525.000 mennesker med tilknytning til KU. Mandag 26. oktober lukkede universitetet en række it-systemer ned som en sikkerhedsforanstaltning. Blandt de systemer, som studerende ikke længere kunne tilgå hjemmefra, var KUnet og universitetets valgsystem. Det skete ganske få dage før opstillingsfristen til univalget 30. oktober klokken 14.

LÆS OGSÅ: Univalg 2026: Her er de studerendes spidskandidater

For os i Konservative Studerende betød det, at vi pludselig ikke længere kunne tilgå vores opstillingslister, kontrollere hvem der havde accepteret deres invitationer eller færdiggøre vores opstilling til bestyrelsen, Akademisk Råd og studienævnet på Økonomi. Flere af os kunne heller ikke komme til vores KU-mail. Det er selvsagt en temmelig uheldig situation, når man er midt i en valgopstilling med en deadline lige om hjørnet.

Derfor kontaktede vi valgadministrationen og bad om hjælp og en forlængelse af fristen. Først måtte vi godkende via mail. Så måtte vi pludselig ikke. Valgadministrationen oplyste indledningsvist, at studerende, der ikke kunne tilgå systemet, kunne sende en mail, hvor de skriftligt bekræftede, at de ønskede at være stillere på en bestemt liste. Det kunne de endda gøre fra deres private mailadresser, så længe de oplyste deres KU-brugernavn.

Det var naturligvis ikke nogen optimal løsning, men vi var glade for, at administrationen forsøgte at finde en vej uden om problemerne. Vi begyndte derfor at kontakte vores kandidater og stillere og forklare dem, hvordan de skulle godkende deres opstilling via mail. Men så kom der nye instruktioner.

Det er ikke de studerende, der har lukket universitetets it-systemer. Alligevel er det os, der forventes at indrette vores hverdag efter konsekvenserne

Fredag 30. oktober fik vi besked om, at valgsekretariatet alligevel ikke ville håndtere kandidat- og stillergodkendelser manuelt. I stedet skulle alle selv logge ind i valgsystemet og acceptere deres invitationer. Problemet?

Man kunne fortsat ikke tilgå systemet hjemmefra. For at komme ind skulle man nu møde fysisk op på et af KU’s campusområder og koble sig på Eduroam. Vi gik altså fra at få at vide, at godkendelser via mail var en gyldig nødløsning, til at få besked på, at de ikke længere talte. De studerende, der havde fulgt valgadministrationens oprindelige instruktioner, skulle nu gøre det hele igen.

Undskyld mig, men hvordan kan det være rimeligt? Skal vi virkelig møde fysisk op for at stille op til et digitalt valg?

LÆS OGSÅ: En lille analyse af Studenterrådets valgplakater, der vil have bederummene tilbage

Den nye løsning betyder, at studerende skal befinde sig fysisk på universitetet for at kunne godkende deres kandidatur eller være stillere. Det lyder måske umiddelbart som en mindre irritation. Men mange studerende arbejder ved siden af studiet. Andre er i praktik, på udveksling eller opholder sig i udlandet. Nogle har undervisningsfri eller andre forpligtelser, som betyder, at de ikke bare kan møde op på campus med kort varsel. Vedkommende kan i praksis være afskåret fra at godkende sin opstilling, så længe universitetet ikke tilbyder en fungerende alternativ løsning.

Det er ikke de studerende, der har lukket universitetets it-systemer. Alligevel er det os, der forventes at indrette vores hverdag efter konsekvenserne.

Som om forløbet ikke allerede var besværligt nok, oplevede en af vores medstuderende fredag endnu et problem. Han blev kontaktet af valgsekretariatet, som ifølge hans gengivelse oplyste, at administrationen ved en fejl havde godkendt hans opstillingsliste, inden det nødvendige antal stillere havde accepteret deres invitationer. Konsekvensen var, at listen måtte slettes og invitationer sendes ud på ny.  Det er et alvorligt problem, når vi taler om et demokratisk valg, hvor korrekt registrering og lige adgang til opstilling er helt grundlæggende.

En fristforlængelse løser ikke alt

Efter gentagne henvendelser blev opstillingsfristen heldigvis forlænget fra 30. oktober til 4. november klokken 23.59. Det er selvfølgelig positivt. Men en fristforlængelse hjælper kun begrænset, hvis man fortsat ikke kan gennemføre sin opstilling på almindelige vilkår.

Når et valgsystem ikke fungerer, og organisationerne selv skal finde alternative løsninger, risikerer universitetet at skabe ulige vilkår for dem, der ønsker at stille op

Hvis alle kandidater og stillere skal møde fysisk op på campus, og hvis tidligere mailgodkendelser ikke længere gælder, er problemet jo ikke løst. Det er blot blevet udskudt. Samtidig har vi oplevet at skulle bruge uforholdsmæssigt meget tid på at kontakte valgadministrationen, efterspørge status på vores lister og forsøge at holde styr på, hvem der mangler at godkende.

Vi har naturligvis forståelse for, at medarbejderne i valgadministrationen har været under et ekstraordinært pres. Og vi anerkender, at de har forsøgt at hjælpe. Men det ændrer ikke på, at håndteringen samlet set har været utilfredsstillende.

Det er ikke rimeligt, at vi studerende først får én fremgangsmåde anvist, indretter os efter den og efterfølgende får at vide, at vi skal begynde forfra.

Demokratiet må ikke afhænge af, hvor fleksibel man er i hverdagen

Der er også et mere principielt problem. Studenterorganisationer har vidt forskellige ressourcer. Nogle har ansatte, etablerede sekretariater og mulighed for at bruge mange timer på at koordinere en valgopstilling. Andre drives næsten udelukkende af frivillige studerende, som passer undervisning, eksamener og arbejde ved siden af.

LÆS OGSÅ: Der er valg. Det er vigtigt. Hvad skal du gøre? Her er en guide

Når et valgsystem ikke fungerer, og organisationerne selv skal finde alternative løsninger, risikerer universitetet at skabe ulige vilkår for dem, der ønsker at stille op. Det bør ikke være afgørende, om man kan bruge en hel hverdag på at ringe rundt, møde fysisk op eller følge op på administrative fejl. Universitetsdemokrati bør handle om, hvem de studerende ønsker som deres repræsentanter. Ikke om, hvem der har tid til at kæmpe sig gennem et nedbrudt it-system.

KU skylder os mere end skiftende instruktioner

Vi har fuld forståelse for, at Københavns Universitet har været i en ekstraordinær situation efter hackerangrebet. Selvfølgelig skal universitetet prioritere at beskytte sine it-systemer og de mange personoplysninger, det opbevarer. Men det fritager ikke ledelsen for ansvaret for at sikre, at universitetets demokratiske processer kan gennemføres ordentligt.

Derfor mener jeg, at KU bør sikre, at kandidater og stillere får en reel mulighed for at godkende deres opstilling uden fysisk fremmøde, at allerede afgivne godkendelser håndteres retfærdigt, og at administrativt forårsagede fejl bliver rettet uden at stille de studerende dårligere. Derudover bør ledelsen sikre, at opstillingsfristen først udløber, når alle har haft en reel mulighed for at deltage på lige vilkår.

LÆS OGSÅ: KU-direktør om hackerangreb: Kan tage måneder at komme tilbage til normal drift

Og så bør universitetet fremover kommunikere klart og ensartet, så studerende ikke skal bruge deres tid på at finde ud af, hvilken instruktion der nu gælder. For det er trods alt lidt absurd, at et universitet, der uddanner fremtidens jurister, økonomer, embedsmænd og samfundsledere, har så svært ved at administrere sit eget valg.

Kære KU: Vi vil gerne engagere os i universitetsdemokratiet. Men I bliver altså nødt til at gøre det muligt.

Svar fra KU

Valget i år skulle desværre skydes i gang i en helt ekstraordinært vanskelig situation, hvor hackerangrebet påvirkede alle KU’s it-systemer. Jeg er ikke bekendt med, at organisationer eller studerende, der har ønsket at stille op, ikke har gjort det.

Alle har udvist fleksibilitet og vilje til at få det til at lykkes uanset de svære betingelser.

God valgkamp!
Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse