KU ændrer studieåret. Undervisere advarer om faglige forringelser

Det skal være lettere for studerende på Københavns Universitet at tage et fag på et andet fakultet, uden at undervisning og eksamen støder sammen.

Derfor har universitetsledelsen vedtaget en fælles årsstruktur, som skal få universitetets blok- og semesterkurser til at passe ind i samme kalender.

I praksis vil det være umuligt at presse det samme pensum ind

Peter W. Thulstrup, lektor ved Kemisk Institut, fællestillidsrepræsentant og medlem af KU’s Hovedsamarbejdsudvalg

På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, betyder det, at studieåret fremover skal inddeles i blokke med syv ordinære undervisningsuger i stedet for otte.

Undervisere på fakultetet frygter imidlertid, at omlægningen vil koste både undervisningstimer og fagligt indhold.

»Det, der i praksis vil ske, er, at man skærer i, hvad der bliver undervist i,« siger Jakob R. Winther, der er professor på Biologisk Institut og tillidsrepræsentant og medlem af instituttets samarbejdsudvalg.

»Hvis undervisningen fortsætter med samme ugentlige timetal, vil syv uger i stedet for otte betyde 12,5 procent færre undervisningstimer,« siger han.

Peter W. Thulstrup, der er lektor ved Kemisk Institut, fællestillidsrepræsentant og medlem af KU’s Hovedsamarbejdsudvalg, fremhæver, at kurserne fortsat skal give samme antal ECTS-point.

»I praksis vil det være umuligt at presse det samme pensum ind, fordi vi allerede har meget intensiv undervisning,« siger han.

Kalenderen er allerede presset

På de eksperimentelle kurser er der ifølge Peter W. Thulstrup ofte 10-12 undervisningstimer om ugen. Med to sideløbende kurser kan de studerende dermed have 20-24 timer, før de har brugt tid på forberedelse og øvrigt studiearbejde.

»Det tager tid at lave den type undervisning. Det er ikke sådan, at vi bare kan putte ekstra undervisningsdage eller flere konfrontationstimer ind,« siger Peter W. Thulstrup.

Bekymringen for undervisningskvaliteten blev også rejst under drøftelserne af den nye struktur. I et bilag til sagen i KU’s Hovedsamarbejdsudvalg beskrives et ønske om at bevare otte undervisningsuger, fordi en reduktion til syv blev vurderet til at medføre et kvalitetstab.

Men ønsket blev altså ikke imødekommet. Ifølge bilaget vil otte uger blandt andet give mindre tid til eksamen og gøre det umuligt at afslutte al efterårets undervisning inden jul.

Prodekan: Tre af ugerne kan hentes igen

Prodekan for uddannelse på SCIENCE, Andreas de Neergaard, siger, at fakultetet i arbejdet med den nye årsstruktur har været meget optaget af risikoen for mindre undervisningstid.

»Hvis det her havde betydet, at alle SCIENCE’s blokke skulle forkortes med en uge, ville jeg mene, at det var for høj en faglig pris at betale,« siger han.

Og ifølge prodekanen er forringelsen ved den nye årsstruktur væsentlig mindre, end de to undervisere og tillidsrepræsentanter argumenterer for.

Han peger på, at den nye årsstruktur rummer fire mulige suppleringsuger. Den ene ligger i efterårsferien, som SCIENCE ønsker at bevare, blandt andet af hensyn til medarbejdere og studerende med børn. De øvrige tre, mener han, kan bruges til at fastholde otte ugers undervisning i blok 2, 3 og 4.

Jeg føler mig helt overbevist om, at der ikke er nogen der får en dårligere uddannelse

Andreas de Neergaard, prodekan for uddannelse på SCIENCE

»Så det er ikke fire uger, der forsvinder. Det er i realiteten én uge,« siger han.

Suppleringsugerne er dog ikke officielle undervisningsuger, men kan tages i brug til undervisning og andre faglige aktiviteter. Ifølge sagsmaterialet kan de »i et vist omfang« kompensere for den ottende uge.

I første blok anerkender Andreas de Neergaard, at den kortere undervisningsperiode er en forringelse.

»Det er fagligt ringere end det, vi har nu,« siger han.

Om den nye struktur betyder et mindre pensum, kan han endnu ikke sige.

Men trods den kortere tid forventer han ikke, at uddannelsernes samlede faglige niveau falder.

»Jeg føler mig helt overbevist om, at der ikke er nogen der får en dårligere uddannelse,« siger prodekanen.

Fra underviserens perspektiv er Peter W. Thulstrup usikker på, hvor meget suppleringsugerne kan afhjælpe problemet, fordi de netop ikke er fast afsat til undervisning.

Jakob R. Winther peger desuden på mulige sammenfald af undervisningen med reeksamen i disse uger.

Dokumenterne om den nye model understøtter den sidste bekymring. I kalenderen, der illustrerer strukturen, er uge 13 både suppleringsuge og en del af en reeksamensperiode.

TR: Ledelsen prioriterer administration over undervisning

Peter W. Thulstrup støtter ambitionen om et mere samlet universitet, hvor studerende lettere kan tage fag på tværs. Men han er i tvivl om, hvorvidt gevinsten står mål med konsekvenserne.

Det samme er Jakob R. Winther, som efterlyser et grundlag for at vurdere, hvor mange studerende der vil få glæde af ændringen.

»Det kunne være meget interessant at vide, hvor mange det her gavner i forhold til, hvor mange det generer,« siger han.

Det er meget mærkeligt, at man ikke spørger de implicerede parter i højere grad

Jakob R. Winther, professor på Biologisk Institut og tillidsrepræsentant og medlem af instituttets samarbejdsudvalg

Ifølge Andreas de Neergaard foregår cirka 7,5 procent af SCIENCE-studerendes studieaktivitet, målt i studenterårsværk, på andre fakulteter. Det omfatter både samarbejdsuddannelser, kurser, der indgår som en del af uddannelserne, og valgfag.

Prodekanen siger, at det har været fakultetets vigtigste grund til at ønske en fælles struktur.

Jakob R. Winther mener derimod, at hensynet til enklere og billigere administration har fået forrang.

»Man prioriterer administration over undervisning,« siger han og tilføjer:

»Og selvom det måske vil gavne et lille antal studerende, kommer næsten alle fag på SCIENCE til at bøde.«

Administrative besparelser er et af de erklærede formål med omlægningen, som er et initiativ i KU’s administrationsreform.

Andreas de Neergaard afviser, at den faglige pris er for høj. Når problemet efter hans opfattelse kan begrænses til første blok, mener han, at gevinsten ved en fælles kalender opvejer ulemperne.

»Det var det bedste kompromis, vi kunne lave for at komme i mål med, at vi skulle have en fælles struktur for hele universitetet,« siger han.

Utilstrækkelig inddragelse

De to undervisere kritiserer også ledelsen for ikke at give de berørte fagmiljøer tilstrækkelig mulighed for at påvirke beslutningen.

»Jeg synes simpelthen, det er meget mærkeligt, at man ikke spørger de implicerede parter i højere grad,« siger Jakob R. Winther.

Ifølge sagsfremstillingen blev modellen i foråret 2026 behandlet i flere følge- og referencegrupper under administrationsreformen, blandt andet en følgegruppe under Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).

Andreas de Neergaard fortæller desuden, at han flere gange drøftede modellen med SCIENCEs viceinstitutledere for uddannelse. Den blev ifølge ham også behandlet på et studieledermøde og i en skriftlig konsultation med studielederne. Han vurderer, at de relevante faglige synspunkter er kommet frem gennem de drøftelser.

Jakob R. Winther mener imidlertid, at drøftelser med uddannelsesledere ikke i sig selv sikrer medarbejderne indflydelse. Han mener, at de berørte fagmiljøer skulle have haft større mulighed for at påvirke beslutningen.

Peter W. Thulstrup fastholder også, at de undervisningsmæssige konsekvenser burde have været drøftet bredere i fagmiljøerne. Han efterlyser blandt andet en behandling i Akademisk Råd på SCIENCE.

Da selve HSU behandlede sagen den 17. september, havde universitetsledelsen allerede vedtaget strukturen den 19. august. Ifølge sagsfremstillingen skulle HSU orienteres og bidrage med opmærksomhedspunkter fra et medarbejderperspektiv, særligt med henblik på implementeringen.

Et kæmpe arbejde forude

Med indførelsen af den nye årsstruktur frygter Peter W. Thulstrup et stort arbejde med at tilpasse kurser og studieordninger.

»Der er et kæmpe administrativt arbejde i at tilpasse de her kurser og deres undervisning,« siger han.

KU’s sagsmateriale beskriver implementeringen som en omfattende opgave, der kræver ressourcer fra både fagmiljøer og administration.

Ledelsen træffer i stigende grad beslutninger uden reel inddragelse af medarbejderne

Jakob R. Winther, professor på Biologisk Institut og tillidsrepræsentant og medlem af instituttets samarbejdsudvalg

Andreas de Neergaard forventer dog mere begrænsede ændringer på SCIENCE. Han regner ikke med, at omlægningen i sig selv kræver ændringer i uddannelsernes læringsmål. Mange kurser vil efter hans vurdering kunne løse opgaven ved at ændre deres praktiske tilrettelæggelse.

Han tager dog forbehold for, hvad arbejdet med de enkelte kurser viser. Det er de kursusansvarlige og studienævnene, der skal tage stilling til eventuelle ændringer i kursernes læringsmål.

Forventningen er, at årsstrukturen indføres i 2028 sammen med de nye uddannelsesformater i kandidatreformen. Tidspunktet er dog endnu ikke endeligt besluttet. Ifølge sagsmaterialet kan forberedelsernes omfang betyde, at indførelsen må vente til 2029.

Jakob R. Winther betragter sagen som det seneste eksempel på en udvikling, hvor universitetsledelsen træffer afgørende beslutninger uden at inddrage medarbejderne i tilstrækkelig grad:

»Ledelsen træffer i stigende grad beslutninger uden reel inddragelse af medarbejderne. Det har store konsekvenser for både studerende og undervisere og i sidste ende for læring, arbejdsmiljø og arbejdsglæde,« siger tillidsrepræsentanten.