Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Længe ventet læring — Niels Bohr-komplekset er ikke helt klar, men en såkaldt tidlig ibrugtagning betyder, at studerende er rykket inden for på Jagtvej.
Skiltningen er sparsom og forvirrende, og ansigtsudtrykkene søgende, men lidt efter lidt drysser studerende ind i lokale 142 i Niels Bohr Bygningen. Et geometrisk svært afkodeligt rum på tredje sal med store glaspartier på to langsider. Lyset vælter ind.
Denne mandag i september er historisk; for første gang er der undervisning i universitetets dyreste og måske mest forsinkede nybyggeri.
Ved et
Christine Schøtt Hvidberg, lektor og studieleder for Fysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, siger, at hun har set frem til at holde sin første undervisningsgang i faget
Hun siger også, at hun er spændt:
»Jeg er lidt bange for, hvordan det vil påvirke vores koncentration at være i et lokale med glasvægge. Men jeg tror, at det kan give noget dynamik, at man føler at man er med i en ny bygning.«
Niels Bohr Bygningen er ikke færdig-færdig. Der er med campuschef Søren Hassings udtryk tale om en tidlig ibrugtagning. De studerende skal stadig manøvrere rundt om afspærringer. På den anden side af dem går folk rundt med sikkerhedssko på.
Desuden er det kun lokaler i den del af Niels Bohr-komplekset, som ligger på nordvest-siden af Jagtvej, der er taget i brug. Den største del byggeriet, hvor de tunge laboratorieafsnit findes, er stadig en aktiv byggeplads. Seneste melding til Uniavisen fra bygherren lød, at den bliver overdraget til Københavns Universitet til november …
José David er studerende fra Mexico. Uniavisen spørger ham, hvad han føler lige nu.
»Jeg forventede ikke at skulle studere i en helt ny bygning, så jeg synes, det er meget spændende bare at gå rundt og se alt det nye,« siger han.
En anden studerende, Maliha siger, at hun i lighed med sin underviser er spændt. »Også fordi det er min første dag på kandidaten.«
»Da jeg startede for tre år siden på min bachelor, hørte vi også om Niels Bohr Bygningen, at vi på et eller andet tidspunkt skulle flytte herud, og nu sker det endelig.«
Uniavisen spørger en tredje studerende, Rebekka, hvad hun føler lige nu, og hun siger, at hun lige nu er lidt forvirret, fordi det var svært at finde frem til lokalet i den nye bygning.
Vidste du godt, at du skulle have undervisning i en ny bygning?
»Ja.«
Har du fulgt med i hele byggesagen?
»Ja.«
Troede du, at du skulle komme til at opleve Niels Bohr Bygningen i din studietid?
»Nej.«
Da Uniavisen pakker sammen, får Christine Schøtt Hvidberg aktiveret de elektriske persienner, som fungerer. Lysniveauet er nu perfekt.