Cand.mag. i ensomhed

Jeg sidder lige nu og skriver på mit speciale, der skal afleveres den 20. december. Det føles som en ekstrem lettelse, endelig at blive færdig med mine studier efter mange år. Men når jeg afleverer, er det hverken det uoverskuelige pensum, de lange nætter på læsesalen eller den skrabede SU, jeg bliver lettet over at slippe for.

Det er min ensomhed i hverdagen, jeg glæder mig allermest til at skulle slippe af med. Det lyder paradoksalt, at det at forlade universitetet, kommer til at fjerne ensomheden. Men det gør det, fordi jeg har været helt alene i hele min tid på kandidaten.

Nu glæder jeg mig til snart at få mit liv tilbage.

Jonathan Clemens, studerende.

LÆS OGSÅ: »Jeg er nervøs for, om jeg overhovedet får venner«

Jeg er normalt ikke ensom. Jeg har masser af venner, en kæreste og jeg fik sågar en dejlig søn tilbage i april.

Men hver eneste gang, jeg har sat mig bag bøgerne eller computeren, har min motivation stort set ikke eksisteret, fordi jeg har siddet der alene. Til at starte med troede jeg, at jeg blot havde mistet interessen for mit fag, men efter to år er jeg ikke i tvivl! Jeg er ensom på mit studie.

Universitetets ansvar

Hvordan er jeg så endt alene? Jeg startede på min bachelor i Historie på Aarhus Universitet, men flyttede til København for at tage mit bachelortilvalg i Italiensk. Jeg blev optaget på kandidaten i Historie på Københavns Universitet, hvor det hele startede godt ud med en praktikplads i Bruxelles, men da jeg kom tilbage, var min tid som aktiv studerende slut.

Corona havde ramt, og stort set alt foregik bag skærmen. Selv om jeg havde fysisk undervisning et halvt semester, har det været utrolig svært at skabe nye relationer i en tid, hvor corona har fyldt så meget.

Jeg står nu tilbage med en uddannelsesforløb, hvor min tilgang til det har været, at det bare skulle overstås. Jeg ved godt at Københavns Universitet ikke har kunnet gøre ret meget med den generelle situation med corona, men universitetet bør overveje, hvordan de byder nye kandidatstuderende velkommen, og hvordan vi bliver integreret i de faglige og sociale miljøer.

Nu glæder jeg mig til snart at få mit liv tilbage, hvor de fleste af mine timer ikke skal bruges på at sidde ensom bag skærmen, bøgerne eller på læsesalen.