Dansk Folkeparti: Det moderne universitets excesser ødelægger samfundskontrakten

Rettelse 24. oktober kl. 10:20: Redaktionen er blevet gjort opmærksom på en uhensigtsmæssig kobling i dette indlæg: Ahrendtsen referer til et jobopslag og et tweet på en måde, der har skabt forvirring blandt læserne. Det er gjort tydeligere i teksten, hvad der er hvad.

Nogle danskere vågner op med ondt i ryggen, kæmper sig op af sengen og stiller sig ned til bussen for at komme på arbejde. Nogle på et lager, der leverer varer til vores spækkede, men stadig dyrere supermarkeder, andre på en byggeplads, hvor de møder ind kl. 6 om morgenen i skurvognen og får sig en kop sort kaffe og en basse, inden dagen begynder med at lægge endnu et fiberkabel ud. Nogle i en frisørsalon, hvor de skal stå op hele dagen.

Arbejdende mennesker, der holder vores rige informationssamfund og serviceøkonomi kørende. Mennesker, som grundlæggende mener, at samfundskontrakten er rimelig, men som af og til undrer sig højlydt over systemets excesser; over den brusende overflod, der løber igennem salonerne i København og forgylder konsulenttyper og andre ansatte, som ingen rigtig ved, hvad laver.

Nogle af disse mennesker er i nyttejob. Mens hårdtarbejdende danskere har svært ved at betale for varmeregningen, fordi de flås i skatter, så søger RUC en ph.d.-studerende, som skal arbejde med social forandring og retfærdighed, velfærd, institutioner og ulighed samt køn og diversitet.

Antifascistisk feministisk kommunist

På Twitter så jeg en anden ph.d.-studerende fra samme universitet opfordre ’søde antifascistiske feministiske kommunistiske etc. forskerspirer’ til at komme og ‘lave noget god kritik’ (sic).

Mon jeg ville komme i betragtning,  hvis jeg søgte ph.d.-stillingen, eller skal man være en antifascistisk feministisk kommunist for at have en chance?

Det forudsættes efterfølgende i jobopslaget, at der har været en økonomisk krise det forgangne årti, at regeringen har gennemført neoliberale reformer samt at tilstrømningen af immigranter og flygtninge tilskynder en styrkelse af social retfærdighed, omfordeling, anerkendelse og inklusion.

Vi har verdens højeste skattetryk, men tilstrømningen af uuddannede velfærdsmigranter fra Stormellemøsten gør åbenbart endnu mere omfordeling bydende nødvendig. Man skal læse længe på universitetet, før sådan noget giver mening. Her er RUC i en klasse for sig med skingre og hysteriske humanister, der ser racisme og social uretfærdighed overalt. Jeg og Dansk Folkeparti savner at høre, hvordan det gavner vores samfund.

En ting ved vi dog med sikkerhed. Fra det øjeblik vi eller lønmodtageren siger fra og beder om mådehold, går der to dage, før en kollega på RUC skriver en kronik, i hvilken selvsamme danskere, der betaler gildet, kaldes for (jyske) hulemænd og racister. Er der nogen, som er overrasket over, at vi ikke vil betale for den slags?

DF siger fra over for krænkelseshysteriet

Det danske universitetssystem er på nogle forskningsområder for længst holdt op med at søge sandheden og begyndt at reproducere sig selv og sine egne idiosynkrasier. Derfor er det også afgørende, at universiteternes ledelser forstår, at hvis universiteterne gennem ødsleri og hovmod mister deres legitimitet, så vil deres budget formentlig blive mindre.

Hvordan kan det være anderledes? Det ville på sin vis være ret underholdende, hvis universitetets hamartia – den fatale fejl, der udløser tragedien – ender med at blive de her latterlige forskningsområder som køn, social retfærdighed, race mv.

Vi er børn af renæssancen og skal ære den arv. Det betyder, at universitetet skal være frit, åbent og rationelt. At man benytter evidens. At man kan bevise sine påstande og reproducere dem. Man driver ikke et frit og åbent universitet, når antagelser, som dem RUC lægger til grund, allerede giver svaret, inden den såkaldte forskning overhovedet er begyndt. Det er trist, at kvaliteten på landets universiteter ikke er højere. Det er afgørende, at vi siger fra over for det omsiggribende krænkelseshysteri, som spreder sig.

Outrerede forskertyper i bizarre nyttejob

Hvad er løsningen så, når danske universiteter bevæger sig for langt væk fra den samfundskontrakt, der implicit udgør grundlaget for deres eksistens?

Løsningen er i første instans, at universiteternes ledelser tør se indad og anerkender den samfundskontrakt, der er betingelsen for, at de i det hele taget får et tocifret milliardbeløb. Den øvelse er svær for alle – ikke mindst for de lærde.

Det er også derfor, at det er vigtigt, at vi politikere bliver ved med at lægge pres på universiteternes ledelser, så de får råderum og rygdækning til at skille sig af med de mest outrerede forskertyper i de mest bizarre nyttejob som eksempelvis stillingen herover.

En anden mulighed er selvfølgelig at nedlægge RUC og give bygningerne til en erhvervsskole, så vi kan få uddannet de mennesker, som skal udføre den praktiske del af den grønne omstilling i stedet for blot at snakke om den – det er der vel ingen, der kan være imod?

LÆS OGSÅ: Enhedslisten: Universiteterne har brug for en frihedsreform