Eftervederlag til KU-chefer i sikre job er afskaffet - enkelte får dog stadig bonus

Opdateret 18/1 kl. 14:43. Ved en beklagelig fejl fremgik af den oprindelige udgave af denne artikel, at alle fem dekaner – ud over John Renner Hansen – fik bonus, men ikke job efter endt dekangerning. 

Er det fair, at staten nogle gange giver eftervederlag til folk, der forlader ét job for blot at begynde i et nyt? Fx på universitetet?

Spørgsmålet er på medietapetet for tiden på grund af sagen om eftervederlag på en halv million kroner til de to københavnske borgmestre Morten Kabell (Enhedslisten) og Christian Ebbesen, (Dansk Folkeparti), til trods for at begge havde et job på hånden efter udløbet af deres valgperiode.

Eftervederlag er en del af pakken, når man er folkevalgt borgmester eller  rådmand, men fordi både Enhedslisten og Dansk Folkeparti for et par år siden kritiserede, at den tidligere regionsrådsformand Carl Holst (Venstre) i en periode fik dobbeltløn af staten, da han blev udnævnt til minister, har forargelsen hængt over Kabell og Ebbesen.

Desuden har Politiken beskrevet, hvordan mange andre borgmestre end de to har fået eftervederlag, selv om også de har forladt deres lønnede politiske tillidshverv til fordel for et job.

Men hvad med uni? Jo, da Københavns Universitet i 2013 genansatte tidligere rektor Ralf Hemmingsen, vakte det en vis furore, at han ud over sin ret fede løn fik en fratrædelsesordning og tilbud om et sikkert job som professor, når hans rektorperiode var slut.

Hemmingsen var på linje med andre folk i KU’s ledelse ansat på en åremålskontrakt, altså i et tidsbegrænset job. Da den type job giver mere økonomisk usikkerhed end faste job, medfølger ofte en bonus ved stillingens udløb til gengæld for risikoen.

Men der var ikke nogen økonomisk risiko ved at være åremålsansat for Ralf Hemmingsen, for han havde samtidig en aftale om at fortsætte i det job som professor, som han bestred, før han blev leder.

Efter nogle kritiske historier i pressen indstillede rektor selv til KU’s bestyrelse, at man fremover skulle droppe den form for kontrakter med bonus og fast job, hvilket skete 28. maj 2013.

KU-chefer får eftervederlag trods nyt job

To af KU’s nuværende topledere nåede at blive omfattet af bonus + jobgaranti-modellen.

Den ene er prorektor for forskning Thomas Bjørnholm, som ved udløbet af sin stilling i august 2018 har et stående tilbud om at blive professor i materiel kemi (en såkaldt tilbagegangsstilling). Derudover vil han modtage en bonus svarende til otte måneders professorløn, typisk 5-600.000 kroner.

Jeg synes de pågældende bør overveje at frasige sig eftervederlaget

Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant

Den anden er dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet John Renner Hansen, som har kontrakt på at blive professor på Niels Bohr Institutet, når hans dekanperiode udløber i maj 2020. Derudover får også han en bonus i størrelsesordenen 5-600.000 kroner.

»Det er godt, at KU afskaffede den type aftaler,« skriver fællestillidsmand for KU’s forskere Thomas Vils Pedersen i en e-mail.

Stod det til Thomas Vils Pedersen, kunne modtagere af eftervederlag i prorektor og dekanens situation overveje ikke at tage imod pengene:

»De folk i ledelsen, der allerede var omfattet af ordningen, kan man selvfølgelig ikke tvinge til at opgive eftervederlaget, da det var en del af deres oprindelige kontrakt. Når det er sagt, virker eftervederlaget urimeligt i de tilfælde, hvor vedkommende har en tilbagegangsstilling eller endog genansættes i samme stilling, og jeg synes de pågældende bør overveje at frasige sig eftervederlaget,« skriver han.

Hverken John Renner Hansen eller Thomas Bjørnholm har dog i sinde at frasige sig deres tilgodehavende.

»Ved min ansættelse som dekan i 2012 blev der forhandlet en samlet kontrakt for løn og ansættelsesforhold. Denne blev godkendt af DM og senere i 2016 bekræftet i forbindelse med, at min ansættelse som dekan blev forlænget til 2020,« skriver John Renner Hansen i en e-mail. »Da mine ansættelsesforhold ikke har ændret sig, har jeg ikke overvejet at bede om ændringer til kontraktens indhold.«

Også Thomas Bjørnholm skriver, at han betragter sin bonus som en del af den samlede aftale om hans løn:

»Da jeg tiltrådte min stilling som prorektor, forhandlede jeg min løn, tilbagegangsstilling, tillæg med videre og lod mig i den forbindelse vejlede af min fagforening. Det ser jeg som en samlet pakke som ikke senere kan skilles i enkeltelementer.«

KU kan ikke genindføre ordning med bonus og job

Blandt de øvrige fem dekaner på KU får Ulla Wever (Sund), Kirsten Busch Nielsen (Teologi) og Jacob Graff Nielsen (Jura) en professorstilling efter endt dekangerning – men ingen bonus. Omvendt får Ulf Hedetoft (Humaniora) og Troels Østergaard Sørensen (Samf) en bonus, men til gengæld ingen ny stilling.

Prorektor for uddannelse Lykke Friis har heller ikke noget job skrevet ind i sin kontrakt. Når hun stopper som prorektor (enten i sommeren 2018 eller tre år senere, hvis hun og KU forlænger kontrakten), modtager Friis en bonus på en ekstra (prorektor)månedsløn per år som prorektor. Hendes bonus er således større, end den bonus, prorektorkollegaen Thomas Bjørnholm kan forvente.

Årsagen til, at enkelte af KU’s chefer i dag står til at få bonus og tilbud om en tilbagegangsstilling er formentlig, at overenskomstaftalerne blev indgået med de ansatte i centraladministrationen in mente, og derfor ikke tog højde for, at chefer i universitetsverdenen kommer fra en karriere som forskere og lærere, og godt kan finde på at vende tilbage til den, når de ikke skal lede og fordele længere. I et ministerium bliver en afdelingschef til sammenligning ikke normalt specialkonsulent, når kontrakten udløber.

Hvis KU skulle få lyst til at genindføre modellen med bonusser og tilbagegangsjob, bliver det op ad bakke. Ved overenskomsten i 2015 blev den type ordning nemlig afskaffet med virkning fra 1. juni 2015, oplyser chefkonsulent i Akademikerne Jesper Meisner.