Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Danmark i forandring: Fucked, forkælet eller fornuftig

Debat — Højlydt debat om ungdomsgenerationen og deres forældre

Info

Date & Time:

Place:
Ny Vestergade 10, 1471 København K

Hosted by:
Nationalmuseet

Cost:
200 kr. Gælder også som entrébillet til museet

signup

I debatrækken ’Danmark i forandring’ retter vi fokus på de forandringer, der vender op og ned på vores samfund og verdensbillede lige nu og her. De forandringer, vi selv er en del af – eller vidner til. Og de forandringer, som eftertiden vil huske os for – eller dømme os på.

Hver gang tager vi en samfundsomvæltende begivenhed eller forandring op til debat. På scenen inviterer vi forskere, debattører, kunstnere, forfattere og eksperter, samt dem med begivenhederne helt tæt på livet, til at diskutere betydningen af vores handlinger i den historie, vi selv skaber. Debatterne kan overværes live på museet eller på facebook, hvor de live-streames. Debatternes medvirkende offentliggøres løbende på Natmus.dk

FUCKED FORKÆLET ELLER FORNUFTIG?
Ungdommen er altid i forandring, og den skaber forandringer. Men kan de såkaldte millenials, curlinggenerationen eller mig-generationen – dem, som har fået det hele serveret – skabe forandringer for fællesskabets og ikke kun deres eget bedste? Og ved de overhovedet, hvad det kræver at tage ansvar den dag, de selv skal overtage magten?

Denne aften tager vi temperaturen på en ungdomsgeneration, der beskyldes for at være selvelskende, doven og bekræftelsessyg, men som også tyder på at være under massivt pres fra forældrenes og samfundets krav til præstation.

Og så spørger vi de unge selv, om der overhovedet er nogle voksne til stede i det her samfund, man som ung kan spejle sig i? For måske er det slet ikke de unge, der er problemet? Måske er det i virkeligheden de fraværende voksne, der har svigtet som forbilleder? I en tid hvor både digitaliseringen og globaliseringen har vendt op og ned på alt.

I panelet medvirker blandt andre direktør fra DFUNK og debattør Natasha Al-Hariri, debattør Jeppe Søe, forskningsleder Center For Ungdomsforskning Noemi Katznelson, m.fl. Debatten er arrangeret i forbindelse med Golden Days festivalen ’Forever young’.
Se med og stil selv spørgsmål, enten live på museet eller på facebook.

Pris: 200 kr. Gælder også som entrébillet til museet

Foto: Nationalmuseet

Seneste