Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Øvrige

Teologisk fisketur

Øvrige — Ud i naturen med Nørre Campus' studenterpræst

Info

Date & Time:

Place:
Kalkbrænderihavnen, Lautrupskaj - M/S Øby

Hosted by:
Studentermenigheden i København

Cost:
Free

Studentermenigheden inviterer vanen tro på fisketur på Øresund med M/S Øby. Tag med og fang fisk til aftensmaden. Der vil være især være mulighed for at fange torsk, men måske også hornfisk, sild og andre arter. Alle kan være med og selvom vi ikke kan love fangstgaranti, så plejer de fleste at fange noget. Nybegyndere kan få råd og vejledning om bord. Undervejs vil der være samling i kabyssen, hvor et teologisk spørgsmål vil blive stillet.

Kontakt studenterpræsten for vejledning om grej eller læs mere om fiskeri og grej her http://sparshipping.dk/ bestilling-/ 18-grej-og-fiskeri/
Husk at tjek vejrudsigten og tage varmt, vind- og vandtæt tøj med. Det kan være en del koldere ude på Øresund end inde i byen. Det er også en rigtig god ide at medbringe en dolk eller fileteringskniv, så man kan rense sin fangst.

Mødetid og sted: Lørdag 5. maj kl. 12.30 på Kalkbrænderihavnen, Lautrupskaj – M/S Øby. Båden sejler kl. 12.45 og vi er i havn igen kl. 18.00.

Turen er kun for studerende – tilmelding er nødvendig til praest@sund.ku.dk senest 27. april. Du bedes angive om du skal leje fiskegrej. Det koster 100 kr. Vær opmærksom på, at du kun lejer stang, hjul med line og en pirk. Hvis du mister pirker må du købe en ny og det gælder også, hvis du har brug for et forfang til f.eks. hornfisk. Pirke og forfang mv. kan købes om bord.

Seneste