Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Coronavirus
Åben konkurrence — Nu kan alle studerende bidrage til historien: Åben essaykonkurrence om corona på hele universitetet.
Da studerende og ansatte blev sendt hjem foran computerne, var der en antropologistuderende, der fik en ide, som nu spreder sig som en godartet virus på hele Københavns Universitet.
Han hedder Kristian Engberg, og han har sat gang i en essaykonkurrence, der nu har bredt sig til på 12 fakulteter/institutter. Ideen er, at de studerendes essays fra de forskellige fag tilsammen bliver til et stykke danmarkshistorie, der udgives som en bog.
Åben essaykonkurrence
Uniavisens pris
Honorar på 2.500 kroner for retten til at bringe essayet
Essayets omfang
Maksimum 12.000 anslag
Hvem kan deltage?
Alle studerende ved Københavns Universitet
Dommerkomite
Christoffer Zieler, redaktør for Uniavisen
Ursula Andkjær Olsen, rektor for Forfatterskolen
Synne Rifbjerg, kulturredaktør på Weekendavisen
Carsten Jensen, forfatter
Sara Omar, forfatter
Henrik C. Wegener, rektor for Københavns Universitet
Deadline for bidrag
10. juli 2020
Send word-dokument til kws217@alumni.ku.dk
LÆS OGSÅ: Studerende vil have hele universitetet til at skrive essays om corona
I de faglige konkurrencer er der tryk på den videnskabelige vinkel på krisen, men historien er ikke komplet uden alle følelserne, tankerne og menneskene bag. Derfor er der nu udskrevet endnu en konkurrence, som er åben for alle, hvor du er inviteret til at lave et personligt essay helt uden formkrav eller andre benspænd.
Du kan skrive reportage, debatindlæg, skældud, ros, fiktion, lyrik, rap, skuespil – eller tegne eller fotografere. Det vigtigste er, at du fortæller en bid af historien om coronakrisen set gennem studenterbriller.
Du er selvfølgelig velkommen til at give din historie et videnskabeligt bundtræk, men det er dig, der bestemmer. Det eneste krav er, at du holder dig inden for et maks. på 12.000 anslag og afleverer dit essay senest den 10. juli.
Alle bidrag bliver bedømt af en dommerkomité bestående af rektor på Forfatterskolen Ursula Andkjær Olsen, Weekendavisens Synne Rifbjerg, forfatterne Carsten Jensen og Sara Omar, Københavns Universitets rektor Henrik C. Wegener og Uniavisens redaktør Christoffer Zieler.
De bedste bidrag vil blive bragt i Uniavisen på den anden side af sommeren, og redaktøren glæder sig til at opleve de studerendes kreativitet:
»Jeg ved, at mange studerende har en kreativ åre, og jeg håber, vi med denne konkurrence kan sætte noget energi fri. Vi glæder os i hvert fald alle på redaktionen til at se, hvordan studerende kan belyse corona fra absolut uvidenskabelige sider,« siger Christoffer Zieler.
Ud over den åbne essaykonkurrence og fagenes konkurrencer, har studerende også mulighed for at gå sammen og skrive på tværs af fag. Læs mere om den tværfaglige essaykonkurrence her.