Fakulteterne er mere end administrative enheder

Hvis KU-ledelsens plan bliver til virkelighed, er det fra 2028 slut med Det Juridiske Fakultet som selvstændigt fakultet. Jura skal lægges sammen med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, mens Teologi skal indlemmes i Det Humanistiske Fakultet. Til gengæld skal SCIENCE og SUND deles i fire fakulteter. Det kunne man for nyligt læse i en artikel i Uniavisen.

Ledelsen begrunder ændringen med, at forskellene mellem fakulteternes størrelse er blevet for store. De største fakulteter er blevet svære at lede, mens Jura og Teologi ifølge rektor bedre passer som institutter. Den nye struktur skal samtidig gøre det lettere at samarbejde på tværs.

Det er vi meget kritiske over for. Størrelse og ledelsesopgaver er ikke det eneste, der afgør, hvad et fakultet er, og hvilken betydning det har.

Et fakultet er først og fremmest et fagligt, kulturelt og identitetsskabende fællesskab.

Fakultetsstatus giver synlighed og tyngde

Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet er hjemsted for Danmarks største juridiske forsknings- og uddannelsesmiljø og uddanner hvert år en betydelig del af landets kommende jurister.

Jura har mange internationale dimensioner, men er samtidig et fag med en særlig forankring i den nationale retsstat. En del af forskningen tager derfor udgangspunkt i dansk ret og danske institutioner, og vores kandidater uddannes til embeder og professioner, som er tæt knyttet til retsstaten, herunder dommere, anklagere og advokater.

Et fakultet er først og fremmest et fagligt, kulturelt og identitetsskabende fællesskab.

 

Netop derfor kan nogle juridiske forskningsmiljøer have sværere ved at konkurrere internationalt på lige fod med fagområder, hvis empiri og genstandsfelt er mere universelle.

Her spiller fakultetsstatus en vigtig rolle. Den giver synlighed, tyngde og institutionelt rygstød til et fagmiljø, der ellers risikerer at drukne blandt større discipliner. Fakultetet fungerer som en samlet stemme for faget, både internt på universitetet og udadtil. Det Juridiske Fakultet nyder som selvstændigt fakultetet en særlig status samfundets øjne.

Samtidig er der et vigtigt internationalt perspektiv. Ser man mod Norden, som er den retsfamilie Danmark tilhører, er de største juridiske forskningsmiljøer organiseret som selvstændige fakulteter. Sådan er det også på store universiteter i andre dele af verden. I vores nordiske nabolande gælder det de universiteter, vi oftest sammenligner os med og konkurrerer med om forskere, studerende og forskningsmidler. Hvis man ønsker et stærkt juridisk forskningsmiljø i København, er der derfor gode grunde til at bevare den organisatoriske struktur, som præger de juridiske miljøer i resten af Norden.

Samarbejde på bekostning af stærke fagmiljøer

En del af ledelsens begrundelse for omorganiseringen er, at det skal være nemmere at samarbejde på tværs af fag og fakulteter.

Der er mange gode argumenter for mere samarbejde, og det samarbejde er allerede blevet styrket markant de seneste år. Men tværfaglighed og stærke fagmiljøer er ikke modsætninger. Tværtimod forudsætter det ene ofte det andet. Den bedste tværfaglighed opstår, når de deltagende fag står stærkt i sig selv.

Spørgsmålet er derfor ikke, om fakulteterne skal samarbejde mere. Det skal de. Spørgsmålet er, om vi får stærkere forskning ved at opløse de faglige enheder, der giver forskere og studerende identitet, forskningsfokus, sammenhængskraft og faglig stemme.

For juraens vedkommende er svaret  nej. Tværtimod er der god grund til at værne om et af universitetets oprindelige fakulteter som en selvstændig faglig enhed.