Ny fakultetsstruktur: »KU er blevet for stort til sin nuværende organisering«

KU ændrer sin akademiske struktur.

To fakulteter skal lægges sammen med to andre, mens de to største skal splittes i to. TEO lægges sammen med HUM; JUR lægges sammen med SAMF, mens SUND og SCIENCE hver deles i to, så de natur- og sundhedsvidenskabelige fagområder fremover udgør fire af KU’s seks fakulteter.

Ifølge rektor David Dreyer Lassen skal den nye fakultetsstruktur i højere grad »afspejle virkeligheden«. Der er blevet for stor forskel på fakulteternes størrelse og på de opgaver, dekanerne skal løfte, siger han.

»SUND og SCIENCE er blevet nogle meget store fakulteter relativt til de andre. Der bliver hevet og flået i deres fagområder fra både eksterne fonde og det omgivende samfund. Og vores strategi er, at dekanerne skal mere ud i samfundet, men det er svært, hvis man samtidig har en kæmpe butik at holde styr på,« siger han til Uniavisen.

KU’s Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) blev orienteret om forslaget i går, 7. oktober, mens den øvrige KU-befolkning kunne læse nyheden på universitetets intranet i dag, 8. oktober.

Forslaget kommer fra rektoratet og dekanerne. Ifølge rektor er der ikke tale om en spareøvelse, og afskedigelser i forbindelse med omorganiseringen skal så vidt muligt undgås.

Planen er, at alle fagområder i udgangspunktet beholder deres nuværende økonomi. Der vil dog være steder, hvor »fælles formue skal filtres fra hinanden,« siger rektor.

»Det handler om, at KU er blevet for stort til sin nuværende organisering. SCIENCE er jo i sig selv større end mange andre danske universiteter, og det skal en ny organisering afspejle.«

SUND og SCIENCE breder sig

David Dreyer Lassen peger på, at SUND og SCIENCE ikke alene er store, men også spænder over mange forskellige fagområder. Det kan gøre det svært for én dekan at rumme det hele.

»I universitetsloven står der, at videnskabeligt personale skal ledes af videnskabeligt personale: Ledelsen skal have forbindelse til og forståelse for det faglige felt. Og efterhånden som SUND og SCIENCE er vokset, mangler der ledelsesmæssig tid,« siger rektor.

Forskellen mellem fakulteternes størrelse hænger ifølge rektor især sammen med den »dramatiske vækst« i eksterne forskningsmidler. De går ofte til SUND og SCIENCE og har ifølge ham også bidraget til væksten i antallet af fastansatte videnskabelige medarbejdere.

De natur- og sundhedsvidenskabelige fagområder får fire ud af seks fakulteter. Er det KU’s ambition at profilere sig som et særligt naturvidenskabeligt universitet?

»Nej, det handler nærmere om, at vi vil afspejle virkeligheden på universitetet. Og det er vigtigt at understrege: Det er jo ikke fordi, at teologi og jura ikke skal være på KU længere. De skal være institutter i stedet for fakulteter, hvilket bedre matcher deres faste VIP-population,« siger han og tilføjer:

»Vi holder stadig fanen højt på det tørre område,« siger han.

Vil ikke øge pres på universitetet

Ifølge David Dreyer Lassen vil ændringerne især ske i universitetets øverste led. De studerende er den gruppe, der vil mærke mindst til den nye struktur. Det er heller ikke planen, at uddannelsernes indhold eller struktur skal ændre sig.

Hvem er det, der kommer til at mærke omorganiseringen?

»I første omgang egentlig ikke så mange. På sigt er ambitionen, at vi får en faglig og strategisk ledelse, der i højere grad kan være med til at udvikle universitetet. Og når der sker noget nyt på et område, vil vi have ledere, der er lidt tættere på det, der foregår,« siger rektor.

Han fortsætter:

»Vi skal væk fra at tænke fakulteter som en naturlig barriere for samarbejde – den del kommer administrationsreformen også til at bidrage til. Tanken er, at det skal blive nemmere at samarbejde på tværs.«

Hvis man er træt af at blive forstyrret, er det fair nok at sige, at vi nu kommer og forstyrrer igen

David Dreyer Lassen, rektor

Administrationsreformen har været en stor omvæltning for de universitetsansatte og er endnu ikke fuldt implementeret. Hvorfor sætte endnu en reorganisering i gang nu?

»Vi opfatter ikke det her som en stor reorganisering. Det kan være en stor identitetsmæssig omstilling, men rent teknisk behøver det ikke være en stor omstilling,« siger rektor og fortsætter:

»Hvis vi var en privat virksomhed, havde vi bare gennemført det her til nytår. Men det er vi ikke, og det gør vi ikke – det kommer til at ske i to tempi, så der er knap 2,5 år til, at de våde fakulteter er på plads. Og det er netop af hensyn til administrationsreformen – vi vil ikke presse universitetet mere end højest nødvendigt.«

Efter planen træder sammenlægningerne af HUM og TEO samt JUR og SAMF i kraft 1. januar 2028. Opdelingen af SUND og SCIENCE følger 1. januar 2029.

Kan udfordre medarbejdere begejstring

De kommende måneder skal forslaget drøftes i universitetets relevante fora, inden ledelsen træffer den endelige beslutning i januar 2027. Og ifølge David Dreyer Lassen udtrykte medarbejderrepræsentanterne på HSU-mødet i går »et moderat forbehold« over for den nye struktur.

»De ansatte gav udtryk for en reformtræthed. Rent arbejdsmæssigt er det her ikke tænkt som en stor reform. Men hvis man er træt af at blive forstyrret, er det fair nok at sige, at vi nu kommer og forstyrrer igen.«

Har I hørt relevante medarbejdere på de forskellige fagområder om forslaget til en ny struktur?

»Dekanerne er jo med, så på den måde har vi fået fagligt input. Men den brede høring blandt medarbejdere kommer her i efteråret.«

Peter Waaben Thulstrup er Fælles-TR for VIP på Science og medlem af HSU for DM. Han understreger, at han endnu ikke har haft mulighed for at drøfte forslaget til ny akademisk struktur med tillidsrepræsentanter eller ansatte inden for de forskellige fagområder.

Han kan bekræfte, at der på mødet var et »forbehold« over for den nye struktur.

»Vi har en organisation, der er træt af strukturelle forandringer. Vi er så småt ved at finde benene i den nye administration, så vi tænker, at det her kan udfordre medarbejdernes begejstring,« siger Peter Waaben Thulstrup.

Uanset hvordan man vender og drejer det, vil en omorganisering af denne størrelse berøre medarbejderne på de forskellige fakulteter, mener han.

Vi har en organisation, der er træt af strukturelle forandringer

Peter Waaben Thulstrup, Fælles-TR for VIP på Science og medlem af HSU for DM

»Der er nogle enheder, som vil opleve det her som meget markant. Nogle ophører med at eksistere, mens andre skal splittes. Og det vil blive et meget stort arbejde at udrede, hvordan økonomien i de forskellige enheder skal splittes op. Der er en bekymring om håndtering af fælles uddannelser, faciliteter og infrastruktur, når dette skal deles mellem de nye fakulteter« siger han og fortsætter:

»Det vil primært være en administrativ opgave, men det er jo noget, der vil fylde i hovedet hos de ansatte. Det vil være en belastning. Og så kan vi være bekymrede for, om udgifterne reelt følger med indtægterne, når fakulteterne deles op.«

Ledelsen mener, at KU er vokset fra sin nuværende akademiske organisering. Er du enig i det?

»Vi har endnu ikke helt set de stærke argumenter for den del. Og vi er skuffede over, at man ikke har tænkt på at inddrage medarbejderne i at overveje andre modeller. Men nu vil vi selvfølgelig gå konstruktivt ind i høringsarbejdet frem til januar og få det bedste ud af det.«

Ira Thomas Bro Pold er forperson for Studenterrådet ved KU. Ifølge dem er det vigtigt at sikre, at den nye organisering ikke fører til forringelser eller nedskæringer for de studerende.

Jeg håber, at man også vil se på, hvordan inddragelsen af studerende kan blive bredere og mere demokratisk

Ira Thomas Bro Pold, forperson for Studenterrådet

»Indtil videre kender vi kun de overordnede linjer, men vi er meget opmærksomme på, om der følger en skjult dagsorden med,« siger Ira Thomas Bro Pold og fortsætter:

»Særligt når fakulteter sammenlægges, kan vi være bekymrede for, om der skæres ned på studievejledningen på de forskellige fagområder. Vi er selvfølgelig også optagede af, hvordan studienævnene skal organiseres, og hvordan de studerende bliver repræsenteret i den nye struktur.«

Studenterrådet oplever dog, at ledelsen er åben for dialog og interesseret i de studerendes input.

»Jeg håber, at man også vil se på, hvordan inddragelsen af studerende kan blive bredere og mere demokratisk,« siger Ira Thomas Bro Pold.