Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Arbejdsmiljø
Administrationsreform — De forskellige trin i den omfattende reform af hele KU’s administration bliver tydeligere. Frivillige fratrædelser er mulige fra sommeren 2024.
Uge 45.
Det er tidspunktet, hvor
Det fremgår af en meddelelse på KUnet.
I perioden op til den kommende fyringsrunde iværksættes en række »afværgeforanstaltninger«, der skal begrænse antallet af afskedigelser. Første tiltag blev taget i februar 2024, hvor ledelsen indførte et kvalificeret ansættelsesstop på alle administrative stillinger. Fra sommer og frem til uge 40 vil der desuden blive mulighed for at indgå aftale om frivillig fratrædelse.
LÆS OGSÅ: KU indfører »kvalificeret ansættelsesstop« på administrative stillinger
I marts blev ti designforslag til ny organisering og dimensionering af de forskellige administrative fagområder afleveret til styregruppen for reformen, som består af rektoratet og dekanerne.
»Designprojekterne har gjort et virkelig godt stykke arbejde med at gøre os klogere på, hvordan hvert administrativt område kan blive mere velfungerende og sammenhængende, og samtidig bidrage til, at vi kan frigøre midler fra administration til vores kerneforretning,« siger universitetsdirektør Søren Munk Skydsgaard på KUnet.
På baggrund af de ti designforslag vil styregruppen lave et forslag til bestyrelsen om, hvordan fremtidens administration skal se ud på KU.
Før forslaget sendes til bestyrelsen, skal den behandles to gange i Hovedsamarbejdsudvalget. Første behandling sker 25. april, og ledere og medarbejdere kan læse med i slutningen af april. Bestyrelsen tager stilling til forslaget 19. juni 2024.
LÆS OGSÅ: »Jeg anerkender, at der er en lang periode, hvor medarbejderne vil være usikre på fremtiden«
»Der er intet, der er afgjort, før bestyrelsen har taget stilling til vores forslag. Men så snart vi i styregruppen har besluttet, hvad vi vil lægge op til, vil vi være åbne om det,« siger Søren Skydsgaard og fortsætter:
»Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke sidder og tilrettelægger alle administrative medarbejderes daglige opgaver og hverdag i detaljer. Vi udarbejder et overordnet forslag til organisering og dimensionering. Hvis bestyrelsen godkender forslaget, ligger der bagefter et stort arbejde foran os med at gøre det til virkelighed i organisationen.«
For nyligt blev det meldt ud, at to af KU’s ni vicedirektører fratræder deres stillinger med kort varsel. Det drejer som om Uffe Gebauer Thomsen, vicedirektør for Campus Service, og Jasper Steen Winkel, vicedirektør for KU Kommunikation.
I en meddelelse på KUnet om Uffe Gebauer Thomsens fratræden lyder begrundelsen:
»Opgaven med at samle bygningsområdet på KU er nu løst, og i lyset af den kommende administrative reform har ledelsen vurderet, at der fremadrettet er behov for en anden profil i stillingen. På den baggrund er det i gensidig forståelse blevet aftalt, at Uffe (Gebauer Thomsen, red.) fratræder sin stilling som vicedirektør for Campus Service (CAS) og har sidste arbejdsdag den 12. april.«
Samme dag er også sidste arbejdsdag for Jasper Steen Winkel. Om hans exit siger rektor Henrik C. Wegener på KUnet:
»Linjerne i den fremtidige organisering har Jasper en stor andel i at have tegnet op. Efter 19 år i to stillinger på universitetet har Jasper (Steen Winkel, vicedirektør for kommunikation, red.) og jeg fundet, at det er et godt tidspunkt, at han stopper. Så kan området få en ny start under en ny ledelse.«
Den nye organisering forventes at træde i kraft 1. marts 2025. Bemandingsprocessen til den fremtidige administration forventes at begynde i uge 48 2024.
Universitetsdirektør Søren Munk Skydsgaard har ikke ønsket at stille op til interview.