Universitetsdirektør: »Jeg anerkender, at der er en lang periode, hvor medarbejderne vil være usikre på fremtiden«

I starten af februar 2024 indførte KU kvalificeret ansættelsesstop på administrative stillinger.

Det sker for at minimere antallet af fyringer, der vil ramme i sidste halvdel af 2024 som følge af administrationsreformen.

Ansættelsesstoppet trådte i kraft 9. februar og gælder indtil videre til slutningen af 2024. Opstår der i perioden ledige TAP-stillinger, skal ledere vurdere, om det er af såkaldt forretningskritisk karakter at genbesætte den pågældende stilling.

Uniavisen har talt med KU’s direktør, Søren Munk Skydsgaard.

LÆS OGSÅ: KU indfører »kvalificeret ansættelsesstop« på administrative stillinger

Hvilke stillinger er af såkaldt forretningskritisk karakter, og hvilke kan undværes?

»Jeg kan ikke sige præcist, hvilke stillinger det drejer sig om. Det er i hvert enkelt tilfælde en ledelsesmæssig vurdering, der foretages lokalt. Som leder må man overveje, hvilke stillinger man kan undlade at besætte i en periode, og hvilke der er helt nødvendige.«

Nu siger du, at beslutningen skal foretages lokalt. Men I har jo netop besluttet, at vurderingen af, hvorvidt en ledig TAP-stilling skal genbesættes, rykker et organisatorisk niveau op. Hvorfor?

Det er en lang periode med usikkerhed, og det er en udfordring. Men det handler om at reducere behovet for afskedigelser

Søren Munk Skydsgaard, universitetsdirektør

»Vi har drøftet det i HSU (Hovedsamarbejdsudvalget, red.) og er blevet enige om at indføre et kvalificeret ansættelsesstop – ikke et absolut ansættelsesstop. Og måden, man kvalificerer det på, er netop gennem dialog med niveauet over, hvor man som leder skal forklare, hvorfor en stilling er af forretningskritisk karakter. Jeg tror, vi får truffet de mest kvalificerede beslutninger på den måde.«

Så ledere som er længere væk fra de konkrete arbejdspladser og arbejdsopgaver er bedre til at vurdere, hvilke stillinger der kan undværes?

»Nej, vurderingen sker jo i en dialog mellem den leder, som normalt ville træffe beslutningen selv, og så lederen over. På den måde får man tryktestet argumenterne for, hvorfor en stilling eventuelt skal genbesættes.«

Eksterne konsulenter er ikke omfattet af ansættelsesstoppet. Hvorfor?

»Ansættelsesstoppet er indført som en afværgeforanstaltning for at begrænse antallet af afskedigelser i forbindelse med administrationsreformen. Derfor gælder ansættelsesstoppet kun de stillinger, som nedskæringerne vil kunne ramme. Brug af eksterne konsulenter vil ikke påvirke behovet for afskedigelser.«

Manglende kollegaer

Ansættelsesstoppet omfatter også tidsbegrænsede ansættelser. Men ville det ikke give mening, at man i perioden havde mulighed for at ansætte vikarer i de stillinger, som ikke kan genbesættes på grund af ansættelsesstoppet?

»I nogle tilfælde vil man have mulighed for at ansætte i tidsbegrænsede stillinger. Ansættelsesstoppet er som sagt ikke absolut. Vi vil bare gerne sikre, at beslutningen om at ansætte kvalificeres bedst muligt. Der kan jo være situationer, hvor man vurderer, at en anden fast medarbejder vil kunne varetage en ny funktion eller lignende. Man må vurdere, om man kan få tingene til at hænge sammen lokalt uden at lave nye ansættelser.«

Ansættelsesstoppet skal indtil videre gælde helt indtil slutningen af 2024, altså næsten et år. Skaber det ikke en meget lang periode, hvor de nuværende medarbejdere risikerer at skulle løbe dobbelt så stærkt?

»Jo, det er en lang periode med usikkerhed, og det er en udfordring. Men det handler om at reducere behovet for afskedigelser, og derfor har vi aftalt i HSU, at det skal løbe året ud.«

Det er selvfølgelig ikke målet med det kvalificerede ansættelsesstop, at medarbejdere skal løbe dobbelt så hurtigt

Søren Munk Skydsgaard, universitetsdirektør

Nogle medarbejdere vil i denne periode miste en eller flere kollegaer, fordi de siger op, går på barsel, bliver sygemeldt eller noget helt fjerde. Hvem skal overtage de konkrete arbejdsopgaver fra en eller flere manglende kollegaer?

»Det er lige præcis derfor, at eventuelle genbesættelser skal være en lokal ledelsesmæssig vurdering. Det kan være, at man i perioden kan nedprioritere nogle arbejdsopgaver eller flytte rundt, så man får det til at hænge sammen. Det er selvfølgelig ikke målet med det kvalificerede ansættelsesstop, at medarbejdere skal løbe dobbelt så hurtigt, og i nogle tilfælde vil man selvfølgelig være nødt til at genbesætte ledige stillinger.«

Men der vil vel stadig være medarbejdere, som i løbet af de næste år kommer til at overtage arbejdsopgaver fra en afgående kollega oven i de opgaver, de har i forvejen. Kan man undgå, at de bliver overbebyrdet?

»Det er hensigten at undgå det. Det er derfor, at der er tale om et kvalificeret ansættelsesstop. Det vil være en ledelsesmæssig vurdering, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Og viser det sig, at den vurdering, man først havde lavet, ikke holder stik, må man lave en ny.«

Den rette balance

Risikerer de forskellige afværgeforanstaltninger (ansættelsesstop og frivillige fratrædelser, red.) at resultere i et kæmpe erfaringstab i KU’s administration?

»Når man laver store forandringer, er der altid risiko for, at nogle medarbejdere vil vælge at stoppe. Medarbejdere, som vi er kede af at miste. Sådan er det med store forandringer, man vil aldrig kunne undgå det fuldstændig.«

Og det er det værd?

Det vil selvfølgelig være op til de enkelte medarbejdere, om de kan se sig selv i det, eller om overgangsfasen er for usikker til, at de har lyst til at blive

Søren Munk Skydsgaard, universitetsdirektør

»Administrationsreformen handler jo om at skabe en samlet og mere effektiv administration, der understøtter et sammenhængende universitet bedre, end den gør i dag. Den vision holder vi fast i. I overgangsfasen vil der være omkostninger, som er en uundgåelig del af processen.«

Hvorfor skal KU’s administrative medarbejdere vælge at blive, når fremtiden er så uvis?

»Det er en vurdering, den enkelte medarbejde må foretage selv. I de visioner, vi tegner op for fremtidens KU, bestræber vi os på, at administrationen skal blive en rigtig spændende arbejdsplads. Administrationen vil understøtte universitetet endnu bedre, end den gør i dag, og det vil give nye muligheder for de administrative medarbejdere. De vil kunne få andre typer af karrierer, udvide deres kompetencer og få større muligheder for mobilitet.«

»Men det vil selvfølgelig være op til de enkelte medarbejdere, om de kan se sig selv i det, eller om overgangsfasen er for usikker til, at de har lyst til at blive. Og når vi afværger afskedigelser gennem det kvalificerede ansættelsesstop, vil der være flere af de nuværende medarbejdere, som kan fortsætte i den nye administration.«

Intet nyt om fyringer

Hvornår kan medarbejderne forvente klarhed om de kommende fyringer?

»Vi drøfter det løbende med HSU, og vi har et følgegruppemøde i midten af marts, hvor vi vil fortsætte drøftelsen. Om vi bliver færdige eller ej, kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Men jeg er meget indstillet på at få planen færdig hurtigst muligt, så vi kan melde noget ud til medarbejderne. Vi regner med, at afskedigelserne vil foregå i sidste halvdel af 2024, mere kan jeg ikke sige.«

Slag på tasken: Hvor mange stillinger skal nedlægges?

»Jeg har tidligere været tilbageholdende med at give et slag på tasken, for det afhænger af mange forskellige ting. Jeg ved det simpelthen ikke.«

Er det rimeligt, at man holder tusindvis af medarbejdere hen i næsten et år?

»I planlægningen af administrationsreformen har vi skullet afveje en masse forskellige ting. Designfasen, som vi befinder os i nu, er en meget omfattende og kompleks proces, som vi sagtens kunne have brugt længere tid på. Men det ville også forlænge usikkerheden for medarbejderne, så vi har arbejdet på at finde den rigtige balance.«

»Men jeg anerkender fuldstændig, at det er en lang periode, hvor medarbejderne vil være usikre på fremtiden.«