Homerun i Universitets-parken

JEG SKRIVER TIT om ting, der kunne være bedre på Københavns Universitet på denne lederplads.

OM STUDERENDE OG ANSATTE, der bliver presset ud over kanten af politiske reformer, om folk der kommer i klemme i KU’s bureaukrati, om manglende rettigheder for midlertidigt ansatte, om forskere der i stigende grad må halse efter eksterne midler, om faglukninger, om ulige forhold i lønudviklingen på universitet.

Det er bemærkelsesværdigt, at Forårsfestivalen i 2014 kom først med et format, der siden har spredt sig til Heartland og Haven-festivalerne

SOM UAFHÆNGIG AVIS forsøger vi at binde studerende og ansatte på KU sammen på tværs af fakulteter med kritisk journalistik, og det indebærer nogle gange at sætte fokus på de ting, der ikke fungerer.

MEN IKKE I DAG. For jeg er lige kommet tilbage fra KU’s Forårsfestival med en ubændig trang til at hylde noget, der næsten ikke kan være bedre.

I SIN FJERDE UDGAVE blev festivalen – godt hjulpet af vejret – for alvor til den universitetsfolkefest og manifestation af fælleskab på tværs af institutter og fakulteter, som universitetet har brug for.

MAN KAN SELVFØLGELIG SPØRGE, om vejen til fælleskabet absolut skal gå gennem musik og fadbamser – men Forårsfestivalen er bestemt også andet end det: I 2018-udgaven kunne man se talks om bæredygtighed, KU-quizze, høre Melodi Grand Prix-sange fra dygtige musikvidenskabsstuderende, se fællesadministrationsansatte spille festrock, gå til iværksætterworkshops – og i det hele taget få et indtryk af det liv, de studerende og ansatte selv skaber på KU, når de ikke sidder i forelæsningssale eller på kontorer. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at Forårsfestivalen i 2014 kom først med et format, der siden har spredt sig til Heartland og Haven-festivalerne.

JEG HÅBER VIRKELIG, Forårsfestivalen er kommet for at blive, og at den ikke igen – som i 2016 – vil blive sparet væk, næste gang universitetet fattes penge.

OG NÅR KU nu er i gang med at manifestere fællesskab og tilhørsforhold, kunne man så ikke også gøre noget ved universitetets absolutte mangel på højtideliggørelse af studerende, der afslutter deres bachelorer og kandidater? I stedet for at spise dem af med bolsjer og en printerudskrift af karakterer?

DER ER TRODS ALT stadig ting på KU, der kunne blive bedre.