Humanister i selvtægt for mere undervisning

Humaniora har efterhånden udviklet sig til et selvstudium. Det er ikke unormalt, at studerende på KUA kun behøver at indfinde sig i undervisningslokalerne fire timer om ugen, og som var det ikke galt nok, er der heller ikke nok stolepladser til dem, når de er der.

Torsdag den 1. oktober har en gruppe studerende fra Studenterrådet taget konsekvensen og rykket undervisningen ud i græsset, hvor klimaet i forhold til de ellers benyttede vindueskarme i de røde barakker i det mindste er mere – friskt.

»Vi udøver selvtægt,« siger Bjarke Rubow, der læser etnologi på KUA. »Vi kræver at modtage mere undervisning, også selv om det skal foregå udenfor i bidende kulde, fordi lokalefaciliteterne er for dårlige.«

Kriser er kollektive

Cirka 30 masochistiske studerende er mødt op til forelæsningen, hvoraf en del står i kø ved siden af de borde, der udgør friluftsklasseværelset. Flere sidder i græsset, og en enkelt pige har taget plads på katederet ved siden af forelæseren.

Den nyslåede filosofiprofessor Vincent Hendricks står for dagens forelæsning om kriser og anerkendelse. Hendricks namedropper både Snedronningen og Stein Bagger på vej til pointen: Opgangstider er individuelle, kriser er kollektive.

Den med den kollektive kriseskuldring er vist ikke gået op for humanisterne, for det er næsten umuligt for de godvillige aktivister at trække forbipasserende studerende til.

Selv om de lokker med både gratis kaffe og dystopiske beskrivelser af uddannelseskrisen på Københavns Universitet.

Ti timer i en multisal

Universitetsavisen stikker fingeren i jorden og spørger vilkårligt ind i mængden af forfrosne humanister, hvor mange timer de modtager om ugen.

»4 timer på tredje semester etnologi.«

»Historie, femte semester, 3 timer, men så har jeg også 9 timer på italiensk på tilvalg.«

Rasmus Riis fra litteraturvidenskab har hele 10 timer om ugen, men de bliver til gengæld i øjeblikket afviklet i en multisal uden borde og tavle, fortæller han.

Rigeligt med aktivister

Forelæsningen overdøves flere gange af lavtflyvende helikoptere, der sonderer Amager. Byen lider af galopperende Obamani. Den slags, man ser på tv. Måske derfor er der, i journalistens øjne, så få fremmødte aktivister.

Men Bjarke Rubow ser anderledes positivt på antallet af studerende.

»Jeg er fint tilfreds med fremmødet. Mange af dem, der er til forelæsningen her, har slet ikke undervisning i dag, og er alligevel taget herud.«

Alligevel indrømmer han, at der skal møde flere humanister op til elev- og studenterbevægelsens stordemonstration Ud af krisen – ind i fremtiden på Rådhuspladsen tirsdag den 6. oktober, hvis man skal overbevise politikerne om, at uddannelsesforholdene er så dårlige, som man hævder.

ser@adm.ku.dk