Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Kommentar — It-supporten på KU bør omlægges totalt. Jeg anbefaler, at man skæver til den lokale it-afdeling på Niels Bohr Institutet, der arbejder efter mottoet Yes We Can.
Anders Lunds debatindlæg Slip supporterne fri og få it, som KU’s brugere kan være tjent med er som talt ud af mit hjerte.
Er der mon nogen, der har overvejet, hvorfor Niels Bohr Institutet på trods af megen modstand stadig opretholder sin egen it-service efter netop den selvledende model, som Anders Lund slår til lyd for?
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Den model burde KUIT absolut overveje at efterligne, hvis de ønsker at vinde forskernes respekt. Sagen er, at Niels Bohr Institutet aldrig ville kunne opretholde og udvikle sin verdensposition inden for fysikforskningen, hvis vi ikke havde vores egen responsive og fleksible it-støtte, der altid arbejder efter mottoet Yes We Can.
Jeg har ondt af alle de institutter, der ikke har en sådan in-house ekspertise, som altid fokuserer på at løse forskernes mangeartede problemer hurtigt og effektivt.
KUIT har påtrængende behov for en total omlægning efter Anders Lunds ideer, hvis universitetets ledelse mener noget med begrebet forskningsstøtte. Jeg er imponeret over, at du Anders, har formået at holde fanen højt i alle dine år på KU. Jeg vil ønske dig et godt og velfortjent otium.
Bjarne Andresen er mangeårig formand for Niels Bohr Institutets it-udvalg