Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Debatsvar — I et debatindlæg »afslører« en islamforsker, at vi fører kampagne for bederum på campus. Studenterrådet takker for opmærksomheden på den kamp, vi kæmper med åben pande og som gælder alle udsatte studerende.
Islamforsker Thomas Hoffmann skrev et indlæg i Uniavisen 12. november om vores valgplakater mod islamofobi og for stillerummenes genindførelse.
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
I Studenterrådet er vi selvfølgelig glade for, at han har bemærket vores plakater og taget sig tid til at skrive om dem. Hans tekstanalytiske evner er upåklagelige, og jeg er i øvrigt helt sikker på, at han er en dygtig forsker i sin egen ret. Men det er lidt, som om indlægget mangler noget rimelig væsentligt, for hvad er det egentlig, Hoffmann problematiserer?
LÆS OGSÅ: En lille analyse af Studenterrådets valgplakater, der vil have bederummene tilbage
Jeg vil ikke gå ind i hans gennemgang af vores budskaber, for her har han fuldkommen ret. Studenterrådet kæmper for, at muslimske studerende, der ønsker faciliteter at bede i på studiet, igen får stillet disse til rådighed af universitetet. Det afgørende er, at behovet og efterspørgslen er der og selvfølgelig bør imødekommes.
Det betyder ikke, at der ikke også findes mange andre legitime krav til lignende rum. SPS-klubben arbejder i øjeblikket for at få genindført og opdateret et stillerumskoncept, der kan imødekomme efterspørgslen fra for eksempel neurodivergente studerende. Det betragter vi i Studenterrådet som et åbenlyst minimumskrav, der skal øge den lige adgang til universitetet, som også er en af vores kerneværdier.
Studerende med funktions-nedsættelser har ikke fået meget bedre vilkår af, at muslimske studerende nu ikke har værdige rum at bede i
Når vi alligevel har valgt at fokusere på islamofobien of it all, er det, fordi det var den drivende kraft bag rummenes lukning. Det var en islamofobisk kampagne mod rummene, der satte en intern undersøgelse i gang, og det var efter vores vurdering samme kampagne, der fik ledelsen til at ignorere stillerumsrapportens konklusioner og lukke rummene. Det skete med henvisning til, at stillerummene skulle være multifunktionelle, men primært blev benyttet af én målgruppe – muslimske studerende.
Men studerende med funktionsnedsættelser har ikke fået meget bedre vilkår af, at muslimske studerende nu ikke har værdige rum at bede i. Tværtimod har det fåtal, der faktisk benyttede dem, nu heller ikke adgang til stillerum.
For nu at fortsætte med at generobre fraser, som Hoffmann gør i sit indlæg, kunne man opsummere lukningen:
Det har aldrig reelt handlet om studerende med funktionsnedsættelser. Den politiske kamp for at få rummene lukket, er derimod islamofobisk.
De ikke-bedende studerende med funktionsnedsættelser reduceres i ledelsens begrundelse for lukningen til en retorisk spillebrik og bliver dermed en acceptabel omkostning i kampen mod bedende muslimers inklusion på campus. Det er altså den islamofobiske dagsorden, der samtidig forringer forholdene for KU’s neurodivergente studerende. Og derfor anser vi i Studenterrådet kampen mod KU’s knæfald for islamofobien som et oplagt sted at starte – også når vi kæmper for andres gruppers inklusion.
Selvfølgelig er en kampagne mod islamofobisk hetz også en kampagne for udsatte studerende. Så er den kat ude af sækken
Mest bizar er Hoffmanns indledende påstand, om at kampagnen ikke handler om »at KU har lukket nogle rum, som skulle facilitere udsatte studerende«. Mener han hermed, at kun neurodivergente studerende er udsatte?
KU’s egen inklusionsundersøgelse peger på side 61 netop på, at religiøse og etniske minoriteter er blandt de mest udsatte studerende.
Og for nyligt har også Europarådets antiracistiske kommission i en rapport kritiseret Danmarks manglende indsats mod især islamofobisk racisme, herunder specielt i sundheds- og uddannelsessektorerne og i politikeres offentlige udtalelser.
Selvfølgelig er en kampagne mod islamofobisk hetz også en kampagne for udsatte studerende. Så er den kat ude af sækken, som Hoffmann skriver. Studenterrådet går ganske rigtigt til valg mod islamofobi og for stillerum.
LÆS OGSÅ: KU er ikke ved at genindføre de gamle stillerum
Hoffmann stopper dog ikke her. Vores plakater, påstår han, er nemlig også udtryk for »ikke-muslimsk paternalisme, der tydeligvis implicerer, at alle muslimske studerende ’selvfølgelig’ ønsker et stillerum at bede i«.
Her taber han mig, må jeg indrømme. Det er ikke så svært at forestille sig, at man som studerende uden aktivt behov for rummene stadig ikke ønsker rummene lukket.
Fælles for bedende og ikke-bedende muslimske studerende er, at de er potentielle mål for den udbredte islamofobi
Mine muslimske medstuderende, der aldrig selv har ønsket at benytte rummene, behøver ingenlunde være interesseret i at fratage andre den ret. Men fælles for bedende og ikke-bedende muslimske studerende er, at de er potentielle mål for den udbredte islamofobi, som ledelsen har demonstreret, at den ikke magter at sige fra overfor. Og stillerummene er det tydeligste eksempel herpå.
Var der faktisk fundet beviser på systematisk normativt pres som resultat af rummene, havde Hoffmann muligvis et argument her. Men det konkluderer stillerumsrapporten utvetydigt, at der ikke har været belæg for at konkludere.
Måske er det netop rapportens udramatiske konklusion, der afslutningsvis får Hoffmann til i sit bud på de religiøst betingede logikkers uoverskuelige implikationer at nævne, at stillerummenes genindførsel kunne medføre en glidebane, hvor studerende ikke længere behøver vaske fødder på toilettet, men får stillet faciliteter til rådighed til rituel afvaskning.
Ærlig talt? Den lille værdighed kan vi i Studenterrådet egentlig godt unde vores medstuderende.