Jeg er konservativ og liberal, og jeg siger: Genåben bederummene

Jeg er højreorienteret, og derfor skal jeg bede om at få bederummene tilbage.

Jeg ser mig selv som lige dele konservativ (moralsk) og liberal (samfundsindretningsmæssigt), og derfor undrer det mig meget, at det skulle være en sejr for min fløj, at bederummene på KU er blevet lukket, og jeg ikke længere — når jeg ellers dukker op på campus — kan gemme mig for horder af HUM-piger, der højlydt diskuterer weekendens strabadser og Carl Valentins flotte krøller og virtuositet udi dansk rap.

For det er min første pointe: Bederummene var ikke forbeholdt bøn, men et tilbud til alle studerende om et stillerum til fordybelse, afslapning, yoga, bøn, gemmeleg, horoskoplæsning eller opladning efter social overbelastning (indsæt selv flere lydløse aktiviteter).

Jeg ved selvfølgelig godt, at argumenterne først og fremmest handler om en modstand mod religiøse rum på campus, og at det er på grund af danskernes afsky for muslimer, at det er lykkedes at lukke universitetets stillerum, for ingen kan med overbevisning i stemmen sige, at de er imod hverken stilhed eller rum.

LÆS OGSÅ: Frie Stillerum: Vi mener ikke, man tog hensyn til brugerne, da man rømmede stillerummene

Rekruttering er ikke et problem

Og det fører mig til mit konservative religionsforsvar. En af argumenterne bag lukningen af bederummene var, at de skabte grobund for rekruttering og social kontrol. Rekrutteringsaspektet bør ikke være et problem for mennesker, der går ind for religionsfrihed og ellers er sekulært indstillede, og »social kontrol« er bare et grimt udtryk for, at værdierne her adskiller sig fra dem, den vestlige konsensus har defineret som rigtige.

Det er for eksempel blevet kaldt social kontrol, når religiøse mindretal, især muslimer, laver kønsopdelte aktiviteter. Men kønsopdeling er jo ikke per definition en dårlig ting; det er bare imod den vestlige konsensus, som ligestillingen er blevet i løbet af de sidste 100 år.

Ingen kan med overbevisning i stemmen sige, at de er imod hverken stilhed eller rum

Det ligger fuldstændigt inden for rammerne af religionsfriheden, at religiøse mennesker må forsøge at rekruttere folk. Hvis jeg oprigtigt tror på, at du vil brænde op i al evighed på grund af dit syndige liv her på jord, så er det min næstekærlige pligt at oplyse dig om Jesus, Jehova, Allah og alle de andre, som tilbyder frelse.

Institutioner skal hverken fremme religion eller ateisme

Mit liberale forsvar er kort, fordi det er blottet for moralsk stillingtagen og lyder: Jeg tror på ejendomsret, religionsfrihed og en sekulær stat, og derfor blander jeg mig ikke i, hvad de enkelte selvejende institutioner, som selvfølgelig bør være selvstændige og selvfinansierende, bruger deres egne rum til.

LÆS OGSÅ: KU vil gerne have et klimaråd — bare ikke et, der kritiserer ledelsen

Til sidst vil jeg forsvare en genindførelse af bederummene med et fælles borgerligt og meget dansk argument: Sekularisme. For konservative og liberale burde kunne enes om, at et sekulært samfund hverken har til formål at fremme det religiøse eller det ikke-religiøse.

Sekularisme betyder religiøs neutralitet på institutionerne, herunder på universiteterne. Det betyder ikke, at man som institution skal fremme ateisme eller udskamme det religiøse rum. Så bliver det sekulære sekundært, fordi det sekulære projekt primært bliver religiøst — eller antireligiøst, hvilket er det samme.

Hvis man vil gøre det umuligt for udøvende muslimer, som skal bede fem gange om dagen, hvoraf de to ligger indenfor almindelig skole- og arbejdstid, at tage en uddannelse i Danmark, fordi de ikke må bede, så er man ikke lykkes med at gøre universiteterne sekulære. Man er heller ikke lykkes med at integrere herboende muslimer på uddannelsesinstitutionerne. Man er bare lykkes med at gøre gudløsheden religiøs.