Kære KU-webmail. Jeg er så inderligt træt af dig. Sendt fra min iPhone

En lille rød prik med et ettal popper op i hjørnet af min mail-app på telefonen. Klik, klik. Det er en længere besked, og jeg må hellere få åbnet computeren, så jeg kan svare lige så udførligt tilbage.

Nu begynder mine tindinger at dunke af computer-raseri og it-afmagt.

Men hvad er nu det? Totrins-godkendelse? Okay, jeg downloader endnu en app til min trætte iPhone årgang 2016. KU-id? Øhm. Kodeordet skal jo skiftes hver tredje måned, så det er ikke altid lige let at huske. Var det med et stort bogstav, et lille og så specialtegn? Ah shit, ét forsøg tilbage.

Sådan! Jeg kom ind. Jeg trykker på den grønne godkend-knap i min nye app. Men internetfanen lyser hvidt, og der står callback i adressefeltet. Argh, men det er også Google Chrome, som driller nogle gange, jeg prøver en anden browser. Også callback. Nu begynder mine tindinger at dunke af computer-raseri og it-afmagt.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

En verden hinsides Eduroam

Sådan har mange stunder set ud fra mit hjemmekontor. For lige så snart man forlader zonen for universitetets netværk, Eduroam, skal man igennem et hav af bagvendte godkendelser og tekniske udfordringer for at tjekke sin KU-mail. Problemet kan åbenbart både skyldes ens cookie-indstillinger, ens browser og endda alderen på ens computer. Ja, det er bare en mail, og ja, man kan finde løsninger, men vejene dertil er ofte lange og kringlede.

For sådan en som mig, der bruger sin KU-mail hver dag, er det hamrende irriterende, og det gør, at jeg arbejder betydeligt langsommere end jeg kunne, både som studerende og som studentermedhjælper på universitetet. Og vigtigst af alt: Det betyder faktisk, at jeg ikke modtager al den nødvendige studieinformation, jeg skal bruge.

Københavns Universitets mailsystem er ikke specielt brugervenligt. En video på KU’s facebookside om universitetsvalget viser endda, at nogle studerende ikke engang vidste, hvordan man logger på systemet.

Sådan undgår man phishing. Og brugertilfredshed

Københavns Universitet indførte en praksis i juni 2019, der betyder at man skal bruge en app ved navn NetIQ Auth som del af en totrins-godkendelse, når man vil logge på sin mail med den svenske nummerplade uden for universitetets Eduroam-netværk.

Tiltaget skal forebygge phishing-angreb mod de forskellige mailkonti, der er tilknyttet universitetet, og det er jo virkelig et både vigtigt og glimrende formål, fordi der jo er knyttet mange følsomme data til ens KU-id (såsom CPR-nummer, og hvis man er ansat også konto- og registreringsnummer). Men der må simpelthen være en anden måde at øge sikkerheden på end det her utilregnelige system.

Studerende og ansattes onlinesikkerhed skal være i højsædet, men det er en skam, hvis det hele bliver så kompliceret, at man ikke kan følge med og går glip af vigtig information fra sin uddannelse eller arbejdsplads.

For det meste er jeg endt med at give op ved min computer og ty til telefonen i stedet. Det giver både slåfejl og den irriterende Sendt fra min iPhone-hilsen til slut (ja, den kan sikkert slettes, men det kan slåfejlene fra det mikroskopiske tastatur ikke).

Ghosted af vejleder, og så ikke alligevel

Det mest problematiske må dog være, at KU-mailen smider interne mailbeskeder i junkboksen. Tre (ret vigtige) mails fra min bachelorvejleder er røget direkte i KU-webmails spamfilter – og de er endda sendt fra en KU-mail. Og de røg ikke i den sædvanlige spambox, men i et hinsides Microsoft-cyberspace, der fungerer som en stor losseplads for spam.

Min vejleders mail med titlen ’BA opgave’ i emnefiltet kom til at dele plads med mails med emner som ’FBA service for Led aquarium Lights from Gako aquarium company’, ’Vær hilset!!’, ’Urgent from the hospital’ og ’Medical Forehead Thermometer’. Jeg fandt først frem til dem, da min vejleder fra sin private mail meddelte mig, at han altså havde svaret mig tre gange. Jeg endte med at kunne fiske en krypteret .txt-udgave af mailen frem fem dage efter, jeg havde stillet ham mine ret presserende spørgsmål.

En udvekslingsstuderendes rosenrøde erindringer

Jeg ved, at der findes andre løsninger end fedteriet med totrins-godkendelsen. Da jeg var på udveksling i Montreal sidste efterår, blev jeg med en profil og et password koblet på universitetets database, mens min personlige e-mail blev knyttet til mine kursers maillister. Dermed var mine personfølsomme data og den information jeg skulle have, helt adskilt.

Kan det tænkes, at et førende universitet (nummer 7 i Europa) måske kunne få et brugervenligt mailsystem?

På den måde var informationen let tilgængelig uden alle de besværlige phising-tiltag. Skulle skaden ske, ville en hacker på den måde heller ikke kunne få fat i lige så mange personlige oplysninger (medmindre man er typen, der har CPR-nummer, bankoplysninger og kodeord liggende i indbakken. Hvis du er, så få det lige slettet, ikk’?).

Det var en nem løsning: Jeg skulle opgive min mail ved fagtilmelding, og så kørte det ellers bare. Det var cirka 1.000 gange lettere, end dengang jeg i rusugen skulle tilsluttes Eduroam og logge på med min KU-mail. Var det nu med ’ku.dk’ bagved snabel-a’et eller ’alumni.ku.dk’? Ingen vidste det. Og sådan har min oplevelse desværre været af universitets onlineportaler lige siden.

Vi computeridioter har brug for hjælp

Måske lyder jeg som en fummelfingret tech-idiot, og det er jeg vel også. Problemet er bare, at jeg ved, at vi er mange, der bakser med universitetets onlineportaler. Jeg er ikke den eneste, der har været ved at smide computeren ud fra tredje sal, når »lortet ikke virker,« som jeg arrigt har sagt så mange gange til min kæreste, veninde eller studiekammerat, der har siddet ved siden af.

Kære Københavns Universitet: Kan det tænkes, at et førende universitet (nummer 7 i Europa) måske kunne få et brugervenligt mailsystem, nu hvor vi bryster os af så meget andet, såsom virksomhedsopstarter, klimakompensation og ligestillingstiltag? Det ville jeg og alle de andre it-idioter være yderst taknemmelige for.

Sendt fra min iPhone.

LÆS OGSÅ: It-chefens svar her.