Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Åbent brev — Det er uforståeligt og uacceptabelt, at Saxo-Instituttet har fravalgt at udnytte muligheden for at tilbyde de førsteårsstuderende fysisk undervisning på den sidste del af deres første år på universitetet, når politikerne ellers havde givet grønt lys, skriver 22 studerende.
Vi – 22 førsteårsstuderende på Historie – skriver dette åbne brev for at tilkendegive vores utilfredshed med beslutningen om at fastholde, at resten af vores undervisning i faget Globalhistorie skal være online i stedet for fysisk.
Siden vores studiestart har vi måttet undvære introtur, fredagscafeer og stort set alle sociale arrangementer. Forelæsninger har været henlagt til endeløse Zoom-møder, og derudover har en stor del af resten af undervisningen på campus været henlagt til onlineundervisning.
Det har selvfølgelig været en nødvendig løsning grundet den alvorlige coronasituation, men ikke desto mindre står det klart, at vi førsteårsstuderende har måttet give afkald på væsentlige oplevelser, som er med til at gøre studiestarten på universitetet unik.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Men i genåbningsplanen fra marts 2021 står der, at studerende på de videregående uddannelser kan vende tilbage med 20 procent fysisk fremmøde, hvor vi, de førsteårsstuderende, skal prioriteres.
På trods af dette, er vi blevet meddelt, at vi ikke får fysisk undervisning.
Det virker, som om diskussionen har drejet sig om at vælge mellem den såkaldte HyFlex-model (hvor nogle studerende er fysisk til stede, mens andre følger med på nettet, red.), eller at fortsætte udelukkende med onlineundervisning, hvor valget er faldet på sidstnævnte.
Denne beslutning er vi meget uforstående over for, og vi mener ikke, at den er acceptabel.
Det er hårdt at have onlineundervisning – især taget i betragtning, at vi på Historie ’starter om’ hvert halve år med nye hold.
Vi har endnu ikke mødt vores medstuderende. Vi skal til eksamen uden at have mødt vores undervisere.
Vi har endnu ikke mødt vores medstuderende. Vi skal til eksamen uden at have mødt vores undervisere.
Vi opfordrer Saxo-Instituttet til at ændre beslutningen, så vi studerende kan komme tilbage og få fysisk undervisning de sidste uger, vi har tilbage.
Fremadrettet håber vi, at Saxo-Instituttet ønsker at indgå i en dialog om, hvordan vi kan få den bedst mulige undervisning, så vi ikke ender som et onlineseminar.
Underskrevet:
Astrid Grove Vind Jensen, Rasmus Lindholt Andersson, Rasmus Emil Hjorth, Oliver Neubert, Johan Surland, Jeppe Schmidt, Kristoffer Kristensen, Anna S. Ockelmann, Karl S Hollman, Oliver Uchida Hartmann, Frederikke Skov Smørum, Anders Hvidtfeldt Jensen, Josefine Justesen, Asger Hansen, Jakob Sode, Gustav Heide-Jørgensen, Christian Vilhelm Quaade Kornerup, Theo Lykketoft Bilgrav, Gabriel Alexander Rump, Julie Oline Hansen, Runa Worsaae Rask, Atlas Fruergård Poulsen
LÆS SVAR FRA INSTITUTLEDELSEN: Det gav mest mening at forblive online