Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
ROYALT BESØG - To australske udvekslingsstuderende, der begge læser på Københavns Universitet, har den 8. maj modtaget The Crown Princess Mary Scholarship.
Emma Bowers, University of New Souh Wales og Harry Barton, Monash University i Australien har i dag modtaget en økonomisk håndsrækning på 10.000 kroner og har ved samme lejlighed trykket næve med en rigtig prinsesse.
De har modtaget HKH Kronprinsesse Marys legat »The Crown Princess Mary Scholarship«, som er en økonomisk hjælp til udvekslingsopholdet i Danmark.
»I har vist, at I har faglige evner ud over det sædvanlige. Men lige så vigtigt er det, at I har et smittende engagement som rækker langt ud over universitetsbøgerne. I griber muligheden for at få en international oplevelse, og det vil komme jer til gode – ikke kun fagligt men også personligt,« sagde kronprinsessen ved uddelingen på Københavns Universitet.
Den anderledes undervisningsform på jurastudiet i København har fået Emma Bowers til at vælge et udvekslingsophold.
Harry Barton, der studerer biologi og geografi, valgte et ophold i København på grund af byens grønne profil.
Læs mere om legatmodtagerne her
Begge studerende har flotte anbefalinger med i baggagen fra deres australske universiteter og bliver beskrevet som hårdtarbejdende og ambitiøse.
Hvert år modtager Københavns Universitet næsten 2.000 udvekslingsstuderende, hvoraf de fleste kommer fra USA, Australien, Tyskland og Sydeuropa.
clba@adm.ku.dk