Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

KU falder syv pladser til nr. 116 på Times Higher Education-ranking

Ranglister — Københavns Universitet falder fra nummer 109 til 116 på Times Higher Educations liste over verdens bedste universiteter. KU er dog stadig Danmarks bedste universitet.

Hvert år offentliggøres en række internationale undersøgelser af universiteter verden over med det formål at vurdere universiteterne i forhold til hinanden.

KU’s placering på listerne

QS World University Rankings (2018): 79

THE World University Rankings (2019): 116

Academic Ranking of World Universities (ARWU) – Shanghai (2018): 29

Leiden Ranking* (2018): 39

Leiden Ranking** (2018): 160

* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 procent af de mest citerede publikationer.
** Opgjort som andel af publikationer, der tilhører top 10 procent af de mest citerede publikationer.

Priser og

Ifølge en af de mest internationalt anerkendte rankings, Times Higher Education (THE) for 2019 er Københavns Universitet (KU) faldet syv pladser fra nummer 109 til 116. Men trods tilbagegangen er KU dog stadig Danmarks bedste videregående uddanelsesinstitution ifølge listen.

Til sammenligning er Aarhus Universitet faldet fra 109 (delt med KU) til 123. I alt er fire danske universiteter med på listen mod syv sidste år.

1250 videregående uddannelser

Listen tæller mere end 12500 videregående uddannelsesinstitutioner i hele verden. Undersøgelsen kigger på en række forskellige kriterier: Undervisning (vægter 15 procent), forskning (18 procent), antal citationer, internationalt udsyn og samarbejde med virksomheder.

Læs mere om Times Higher Ranking, og se hele listen her.

Seneste