KU vil samle fakulteterne, men hvad risikerer de studerende at miste?

Ledelsen på Københavns Universitet vil ændre den akademiske struktur på universitetet. Mens Det Teologiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet bliver lagt sammen, fusioneres Det Juridiske Fakultet med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet for at danne et samlet Rets- og Samfundsvidenskabeligt Fakultet.

I 1993 blev jura adskilt fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og etableret som et selvstændigt fakultet.

Det gav de to fagområder mulighed for at udvikle deres egne faglige miljøer, traditioner og identiteter. Det var desuden ikke første gang, at Det Juridiske Fakultet havde været selvstændigt.

Fakultetet udgjorde – ligesom Det Teologiske Fakultet – et af de fire oprindelige fakulteter ved stiftelsen af Københavns Universitet i 1479.

Det var først i 1848 man udvidede fakultetet til at være Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet, som i 1970 fik navnet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

LÆS OGSÅ: Fakulteterne er mere end administrative enheder

Juraen er ikke og har aldrig været en underdisciplin af samfundsvidenskaben. Derimod har Det Juridiske Fakultet dannet den organisatoriske ramme om flere samfundsvidenskabelige discipliner.

Derfor virker det også paradoksalt, at jurauddannelsen nu risikerer at indtage en mere tilbagetrukket position i et nyt, fælles fakultet for rets- og samfundsvidenskab.

Fakultetsfusionen er mere end bare en organisatorisk ændring; jura og de samfundsvidenskabelige uddannelser har en lang fælles historie, men de har hver deres traditioner, prioriteringer og interesser.

Juraen er ikke og har aldrig været en underdisciplin af samfundsvidenskaben

Det er afgørende, at begge fagmiljøer fortsat får mulighed for at bevare deres faglige særpræg og forme deres egen udvikling indenfor den nye fakultetsstruktur.

Skal et råd repræsentere alle studerende?

Samtidig rejser den organisatoriske sammenlægning af fakulteterne spørgsmålet om, hvordan de studerendes indflydelse skal sikres.

I dag har de to fakulteter hver deres Akademiske Råd. Med fusionen bliver det således væsentligt at få afklaret, hvordan de studerende fra de forskellige uddannelser skal repræsenteres i den fremtidige struktur.

Studerende på de forskellige fakulteter stemmer ikke nødvendigvis ens ved universitetsvalg.

LÆS OGSÅ: Bevar Institut for Idræt og Ernæring som samlet institut

Hvis alle de studerende fremover skal vælge repræsentanter til ét samlet Akademisk Råd, der skal træffe beslutninger med betydning for både de juridiske og de samfundsvidenskabelige uddannelser, risikerer vi, at interesserne hos de studerende ved de enkelte uddannelser bliver overset, og at nogle studentergrupper får væsentligt sværere ved at opnå reel indflydelse.

I værste fald kan konsekvensen blive, at vi mister indflydelse på vores eget studie.

Det handler ikke om, at ét fakultets studerende er vigtigere end et andets, men om at sikre, at alle fakultetets studerende fortsat har reel mulighed for at præge deres eget studie.

Det skal samtidig være tydeligt, hvilke beslutninger, der fremover skal træffes i fællesskab, og hvor de enkelte uddannelser fortsat skal have selvstændig indflydelse. Og frem for alt skal de studerende inddrages aktivt i udformningen af den nye fakultetsstruktur.

Ikke blot som nogen, der skal orienteres om beslutninger, der allerede er truffet, men som en reel del af de processer, der former vores universitet.

Det er muligt at styrke samarbejdet på tværs uden at svække de enkelte fakulteters identitet. Og det er også muligt at effektivisere universitetets drift uden at gå på kompromis med de studerendes selvbestemmelse.