Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
Fotoessay — Den ene slår, den anden beder. En tredje ryster røv. Vi har mødt seks studerende der, hvor de får luft til at være sig selv.
Alle har frirum, hvor vi søger hen for at få ro, inspiration og ny energi. Steder, hvor vi lader op eller kobler af. Hvor vi er frie til at udtrykke os, som dem vi er – alene eller sammen med andre. Fotograf Daniel Hjorth har mødt 6 studerende i deres frirum for at forstå, hvorfor vi har brug for frirum og hvordan det føles i kroppen, når man slår sig fri.
Jeg får en helt bestemt følelse af frihed, når jeg kommer ud og kan være alene i naturen. Det er forbundet med en bestemt ro. Hvis jeg har siddet på KUA hele dagen med bøgerne, kan jeg finde på at cykle hjem og hente gummistøvlerne for at tage ud og se solnedgangen på Sydhavnstippen.
Det handler om at komme væk fra byen til et sted, hvor der ikke er for mange mennesker, der kigger eller som er opmærksom på mig.
Det er egentlig en gammel losseplads, men naturen har fuldstændig taget over, og træer og buske har kæmpet sig vej igennem affaldet og taget sin plads. Det gør det helt unikt.
For mig er det et sted, hvor jeg kan være mig selv og sætte tankerne fri. Det handler om at komme væk fra byen til et sted, hvor der ikke er for mange mennesker, der kigger eller som er opmærksom på mig. Naturen former den måde, som jeg bevæger mig på derude. Der er ikke en bestemt sti, man skal følge. Det gør noget ved kroppen. Jeg kan få luft til at være mig selv.
Jeg løber normalt en aftentur, når jeg har cyklet hjem fra KUA og stadig er varm i kroppen. Så hopper jeg i løbeskoene og tager en tur over Frederiksberg, Bispebjerg eller parkanlæggene omkring Nørrebro.
Jeg har droppet tanken om præstation og alt det med tracking
Løb er for mig meget mere end bare en bevægelse fremad. Jeg føler mig i kontakt med urmennesket, når jeg løber. Det kan give en helt vild energi. Før i tiden handlede det meget om det sportslige og om at opnå resultater, men jeg har droppet tanken om præstation og alt det med tracking. Det er ikke en antisocial løbetur jeg har, fordi jeg kigger på en masse mennesker, når jeg løber, og jeg har tid til at stoppe op. Jeg føler mig meget fri i løbet og gør det mest, fordi det er dejligt for hovedet og kroppen.
Jeg går til burlesque hver tirsdag i to timer. Jeg startede i februar sidste år, og det var min veninde, der introducerede mig.
Når jeg er her, bliver jeg fri for bekymringer og får en masse styrke ved at udtrykke mig selv.
Burlesque går ud på at danse sensuel power-woman dans. Når jeg er her, bliver jeg fri for bekymringer og får en masse styrke ved at udtrykke mig selv. Jeg behøver ikke at føle mig stigmatiseret over at ryste min røv, bare fordi mit BMI er højere end et eller andet tal. Det må jeg gerne her, fordi det er mit frirum.
Jeg beder morgenbøn hver dag, og nogle gange også inden jeg går i seng. For mig er bønnen en måde at få ro på mig selv, hvor mine inderste tanker kan få luft. I bønnen får jeg plads til at udtrykke over for Gud, hvem jeg er, så kan jeg stå nøgen over for ham og sige ’her er jeg’.
For mig er bønnen en måde at få ro på mig selv
Der kan være mange forskellige følelser forbundet med bøn. Det kan både være en følelse af glæde og sorg, fordi det er her, at jeg også erkender nogle ting om mig selv, som jeg ikke nødvendigvis er stolt af, men som jeg kan tage frem og være ærlig omkring. Det er et sted, hvor jeg kan give slip.
Jeg vinterbader typisk en gang om ugen fra oktober til maj. Jeg startede med at vinterbade i gymnasiet, hvor jeg nogle gange var ret presset, fordi jeg ikke havde lært at navigere i, hvornår man skal stoppe med sit skolearbejde. Jeg fandt ud af, at det kolde vand fungerede vildt godt for mig som en ventil til at lukke luft ud, når det hele er ved at koge over.
Når man har et bogligt studie, er det rart at have en kropslig oplevelse
Det er en meget fysisk oplevelse at vinterbade. Når man har et bogligt studie, er det rart at have en kropslig oplevelse, så man kommer væk fra hovedet. Når du hopper i meget koldt vand, får du lidt en uovervindelighedsfølelse. Du skal ikke stå og vente lidt, du skal bare gøre det. Jeg øver mig på at blive mindst 3 sekunder nede i vandet.
Kampsport er den ultimative konkretisering af væren. Jeg kan allerede mærke forvandlingen, når jeg er på vej op ad trappen til klubben. Jeg bliver hevet ud af det daglige univers af spekulationer og overvejelser, som kan drive en til vanvid. Du kan mærke, at du findes, når der står en modstander foran dig, der vil slå dig i gulvet. Når du sparrer, er din krop en direkte forlængelse af din vilje. Alt andet forsvinder. Du er kun til stede. Det eneste, du mærker, er din krop. Det er så befriende for en som mig.
Du kan mærke, at du findes, når der står en modstander foran dig, der vil slå dig i gulvet
Når man arbejder meget med hovedet, er det ekstremt befriende bare at gøre som der bliver sagt – okay, jeg tager 20 armbøjninger – uden at forholde sig refleksivt til, hvordan. Du kan ikke tænke abstrakt, når du står og bliver slået i hovedet. Så jeg har fri! Når det brænder og jeg har lyst til at brække mig, fordi jeg ikke kan tage flere push-ups, kan jeg ikke spekulere på, om verden findes. Og det er meget rart en gang i mellem.
Læs også ansvarshavende redaktør Dennis Christiansens kommentar til billedserien på lederplads i månedens magasin.