Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Mode på Søndre Campus

Campusliv — I sidste uge arbejdede Uniavisens redaktion fra hjertet af Søndre Campus. Der gik så mange forskellige og interessant-udseende studerende forbi, at et spørgsmål hurtigt bredte sig: Hvad går studerende egentlig i på universitetet?

Fire gange om året forlader Uniavisen kontoret og arbejder direkte fra campus. Mens vi var omringet af hverdagen på KU, blev vi inspireret af de studerendes stil: deres mom-jeans, bæltepunge, vintage wear og afslappede coolness.

Vi undrede os over hvorfor studerende klæder sig som de gør. Er tøjet nøje valgt ud eller griber de, halvvejs sovende, hvad end der lige ligger? Skal det være vintage, eller luksus – og er det også okay at gå hjemmefra i joggingbukser?

Uniavisen blev nysgerrige og tog på en lille mode-færd, Vi fandt otte mega cool studerende på Søndre Campus som fortalte om deres OOTD og gav os en kort forklaring på hvad de har på og hvordan de fik fingre i det.

Paul, 26, historie - "Jeg købte den her jakke fordi det er noget som Will Smith ville have på i Fresh Prince of Bel Air. Jeg elsker jakken - også selvom min kæreste hader den."
billede: Lena Berges
Xenia, 24, kunsthistorie - “Faktisk prøver jeg på at købe genbrugstøj, men jeg elsker også vintage. Vi er heldige af der er så mange genbrugsbutikker i København."
billede: Lena Berges
Marie-Louise, 24, historie - "Hvis jeg har nok tid om morgenen, tænker jeg mere over hvad jeg tager på. Men ellers vægler jeg bare et eller andet. Uanset hvad, vil jeg altid gerne være komfortabel og varm når jeg har en lang dag på uni."
billede: Lena Berges
Adam, 30, teologi - "Alt hvad jeg har på er genbrug, undtagen mine briller. De er fra et hemmeligt sted i Indre By - jeg har købt dem hos en privat optiker."
billede: Lena Berges
Karina, 19, jura - "Jeg tænker da over hvad jeg har på på uni. Jeg kan godt lide kvalitets- og luksusmode, så nej - jeg går ikke på loppemarked eller i genbrugsbutikker"
billede: Lena Berges
Eleonore, 20, historie - "Normalt køber jeg genbrug fordi det er billigere og meget federe. Regnjakken er godt nok ny. Da jeg flyttede til København blev jeg nødt til at købe en med det samme - ellers overlever jeg ikke det danske vejr."
billede: Lena Berges
Hassan, 20, mellemøststudier - "Jeg tager det på der lige ligger på mit værelse. Jeg vælger bare et eller andet. Jeg er ret ligeglad."
billede: Lena Berges
Asli, 22, jura - "Mit tøj skal være komfortabelt og stilet. Det er det eneste."
billede: Lena Berges

Seneste