Modsvar: At insistere på alvoren af antisemitisme gør os ikke naive!

Følgende er modsvar på et debatindlæg i Uniavisen d. 22. maj. Debatindlægget kan læses her. 

Kære Christian Vigilius og Konservative Studerende ved Københavns Universitet (KSKU)

Den 22. maj beskylder I Jonathan Keren-Klaris (den ene af dette indlægs afsendere) for at være bundnaiv over for antisemitismens farer.

Hvorfor? Fordi Keren-Klaris sagde fra over for den beskyldning om antisemitisme, I kom med mod teltlejren på CSS – blot timer efter det første telt var slået op, mens Jonatan Mizrahi-Werner (indlæggets anden afsender) en uge senere oplevede kald til intifada. Meget er vi, men bundnaive er ikke en af dem.

For ligesom jer er vi, Keren-Klaris og Mizrahi-Werner, dybt bekymrede over lejrens retoriske udvikling. Kaldene til intifada er modbydelige, og vi er rystede over måden, hvorpå talspersonerne fra lejren forsøger at hvidvaske begrebets voldelige historie. Som jøder og dansk-israelere er vi om nogen bevidste om, at antisemitisme er dødsensalvorligt.

Debat frem for delegitimering

Men netop derfor er det også dødsensalvorligt at beskylde andre for antisemitisme, før noget som helst antisemitisk er hændt. At insistere på dette er ikke bundnaivt. Tværtimod. Det er at tage antisemitismen alvorligt, og det er samtidigt at anerkende den offentlige samtales spilleregler.

For faktum er, at da I den 6. maj skriver i et opslag på Instagram, at »Københavns Universitet omdannes til en antisemitisk befæstning efter amerikansk forbillede. Skammeligt! Det skaber utryghed for alle og især jødiske studerende«, er demonstranterne ikke engang færdige med at slå teltene op. Faktisk – hvis inspicerer indlæggets metadata og kigger på timestamps fra henholdsvis jeres opslag på Instagram og teltlejrens første opslag på X – er der ikke engang gået to timer, før I kommer med jeres udmelding om antisemitisme.

Jeres udtalelse slog altså på det tidspunkt plat på os som jøder

Uafhængigt af hinanden blev vi begge forargede over jeres udtalelse, for på daværende tidspunkt var der endnu ikke hændt noget. Jeres udtalelse slog altså på det tidspunkt plat på os som jøder. At lejrens retorik siden da er blevet voldsomt bekymrende, ændrer ikke på dette.

Ligesom jer er vi dybt uenige i, at KU skal bedrive udenrigspolitik, fordi KU ikke er vores regering – vi er derfor også glade for, at KU nu ikke investerer i bosættelserne på Vestbredden! Ligesom jer finder vi det dybt problematisk, at de studerende nægter at adressere Hamas’ rolle i konflikten (kræver login til Weekendavisen, red.).

Og ligesom jer er vi skeptiske over for udsagnet »antizionisme er ikke antisemitisme«. I vores øjne bruges det til tider netop til at kamuflere antisemitisme, men alligevel mener vi fortsat, at debatten om dets betydning fortjener at blive taget, frem for at formuleringen automatisk bliver delegitimeret.

Forhåndsbeskyldninger udvander alvoren

Alt dette til trods vil vi altid insistere på ikke at beskylde demonstranterne eller nogen som helst andre for antisemitisme, før det faktisk har fundet sted. Forhåndsbeskyldninger udvander begrebets alvor og risikerer at reducere det til et hultklingende ’ulven kommer’.

Derfor er dette også et af de sværeste indlæg, vi har skrevet. For kaldet til intifada gør os utrygge, måske er ulven nu kommet, og vi er derfor glade for, debatten nu finder sted.

Men vi vil også insistere på, at man ikke beskylder andre for antisemitisme på forhånd. Det både trivialiserer begrebets alvor og ødelægger rummet for offentlig samtale.

Mvh
Jonatan Mizrahi-Werner og Jonathan Keren-Klaris