Morten Meldal havde Nobelmedaljen i inderlommen – og en advarsel til dansk forskning

Morten Meldal havde taget Nobelmedaljen med i inderlommen, da han fredag eftermiddag på Folkemødet deltog i en debat om, hvordan Danmark får sin næste Nobelpris.

Sammen med forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M), rektor for Syddansk Universitet, Jens Ringsmose, og Novo Nordisk Fondens porteføljedirektør, Søren Nedergaard, diskuterede han, hvilke rammer der skal til for, at dansk forskning igen skal nå Nobelprisniveau.

Man kan ikke planlægge sig til en Nobelpris. Men man kan planlægge sig til et miljø, som er produktivt for at skabe Nobelpriser

Morten Meldal, professor i kemi på KU og Nobelprisvinder

Debatten kredsede blandt andet om fri forskning, talentudvikling, internationale samarbejder og balancen mellem små, nysgerrighedsdrevne forskningsmiljøer og store strategiske satsninger, og efter debatten uddybede Morten Meldal sine pointer over for Uniavisen.

Og hvis Danmark skal øge chancen for endnu en Nobelpris, er det ifølge Morten Meldal vigtigt, at vi ikke bilder os ind, at gennembruddene kan bestilles på forhånd.

»Man kan ikke planlægge sig til en Nobelpris. Men man kan planlægge sig til et miljø, som er produktivt for at skabe Nobelpriser,« siger han til Uniavisen.

Uventede gennembrud

Morten Meldal, der er professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, modtog i 2022 Nobelprisen i kemi for sit arbejde med klik-kemi. Det er en metode, der meget forenklet handler om at få molekyler til at hægte sig sammen på en effektiv og kontrolleret måde.

LÆS OGSÅ: Kemi møder kunst: KU’s nobelprisvinder har fået sit portræt

Hans egen vej til Nobelprisen er netop et eksempel på, at den mest banebrydende forskning ikke altid begynder med en stor plan. Ofte opstår den, når forskere ser noget, de ikke havde regnet med, og får mulighed for at forfølge det.

»Det var faktisk en meget lille del i udgangspunktet for vores forskning, som endte med at blive til en Nobelpris. Og det var uventet. Og det er meget ofte sådan, at det, der ender med at blive til en Nobelpris, det er noget helt uventet,« siger han.

Derfor er det ifølge Nobelprismodtageren vigtigt, at Danmark ikke kun satser på store forskningsprogrammer med klart definerede mål, men altid husker grundforskningen.

»Ofte kommer det mest banebrydende, når vi laver noget spændende, noget risikofyldt i små forskningsmiljøer,« siger han.

Stærkt fundament

Morten Meldal understreger, at Danmark står et godt sted, og at forskningssystemet herhjemme giver gode muligheder for nye gennembrud.

»Vi har faktisk et fantastisk forskningsfinansieringssystem i Danmark,« siger han og fremhæver især samspillet mellem staten og de private fonde som noget særligt ved det danske system.

»Man har sammen forstået, at man skal støtte grundforskning bredt i alle områder. Og det er jo en fuldstændig unik situation, som Danmark står i.«

Det giver Danmark et godt udgangspunkt. Men penge er ikke nok i sig selv, understreger Morten Meldal. Det afgørende er også, at forskningsmiljøerne kan tiltrække og udvikle forskere, der har talentet og friheden til at opdage noget, ingen havde planlagt.

Fanget i fortiden

Grundet risikoen for forskningsspionage og usikkerhed om, hvorvidt visse lande er venner eller fjender, er forskning på tværs af landegrænser i de senere år blevet mere restriktivt.

Den nye parole, som Christina Egelund også nævnte under debatten, lyder: »As open as possible, as closed as necessary«.

Vi skal ikke lægge os fast på en bestemt begrænsningspolitik, som så skal holde i 20 år, for så falder Danmark bagud af dansen

Morten Meldal, professor i kemi på KU og Nobelprisvinder

Men med Morten Meldals egne ord er han »meget lidt enig« med den nuværende kurs, og ifølge ham skal man passe på med at se fjendebilleder, når det kommer til forskningen. Han understreger, at i en tid med geopolitisk uro er det nødvendigt at tage sikkerhedspolitiske hensyn, men Danmark må ikke lukke sig om gamle forestillinger om, hvor forskningen bevæger sig hen.

»Vi skal ikke lægge os fast på en bestemt begrænsningspolitik, som så skal holde i 20 år, for så falder Danmark bagud af dansen. Vi skal være åbne over for samarbejder, og vi skal se, hvor samarbejdsmulighederne ligger,« lyder det fra Nobelprisvinderen.

Når det kommer til Rusland, er Morten Meldal enig i, at der ikke skal samarbejdes grundet krigen i Ukraine. Men han mener ikke, at samme logik uden videre kan overføres på Kina, hvor forskningssamarbejde ellers i de senere år er blevet begrænset grundet risikoen for forskningsspionage og samarbejde med den kinesiske hær.

LÆS OGSÅ: Regeringen strammer forskningssamarbejdet med Kina

»Jeg tænker ikke, vi er i den helt store konflikt med Kina. Vi har haft en meget hoven holdning igennem mange år omkring, at vi var meget bedre end Kina. Det er vi ikke længere, og det må vi bare acceptere og så se at finde de alliancer, som er meget, meget værdifulde, og som vi ikke kan undgå at lave i det lange løb alligevel,« siger Morten Meldal og fortsætter:

»Vi skal udsende kloge hoveder fra Danmark til de kloge steder i den store verden, inklusive Kina og Indien, og finde de steder, hvor der virkelig er tryk på i øjeblikket.«

LÆS OGSÅ: Dansk forsker i USA mærker Trumps pres: »Det burde jo være på universiteterne, vi kan tale frit«

Modsat har Trump-administrationens angreb på forskningsverdenen ifølge Morten Meldal gjort USA til en fjernere allieret end tidligere, og USA er ikke længere det naturlige centrum for fremtidens forskning.

»USA er ikke så højt på ranglisten, som de har været. Det er andre nationer, som er ved at byde ind til den højeste akademiske status. Så helt overordnet skal vi passe på, at vi ikke bliver fanget i fortiden.«