Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
KU satser nu stærkt på forskning og forskeruddannelse i fysik, biofysik, geofysik, astrofysik og astronomi. Det sker med etableringen af Niels Bohr Academy der kommer til at ligge ved siden af Niels Bohr Institutet på Østerbro.
Det nye akademi skal tilbyde et nyt internationalt ph.d.-program og et postdoc-program samtidig med at det skal tage imod gæsteforskere i verdensklasse. Inspirationen er blandt andet hentet fra ’Santa Barbara-modellen’ og som danner en succesrig ramme for tidsbegrænsede, tematiske forskningsforløb bygget op om et aktivt gæsteprogram.
Niels Bohr Academy skal også huse et ’senior faculty’ hvor erfarne forskere i en afgrænset periode på op til tre år kan tilknyttes akademiet og sikre et stærkt videnskabeligt uddannelsesmiljø.