Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
Lommepsykiatri — Daglige registreringer af humør, søvn og aktivitet kan give psykiatrien et mere detaljeret indblik i patienternes liv. Maria Faurholt-Jepsen vil undersøge, hvordan det kan føre til bedre behandling. Men digitale værktøjer skal undersøges med samme grundighed som medicin, mener hun.
Når en patient sætter sig over for sin psykiater, begynder samtalen ofte med et tilbageblik. Hvordan er det gået siden sidst? Hvordan har humøret været? Hvordan har patienten sovet, og er medicinen blevet taget som aftalt?
Der kan gå helt op imod en måned siden den seneste samtale, og det kan gøre det svært at huske detaljer i, hvordan det rent faktisk er gået siden sidst. Dagene kan have været meget forskellige, og små udsving kan være glemt, når hverdagen skal sammenfattes i en samtale.
Jeg mener ikke, at det er noget, man bare skal rulle ud, fordi vi ved ikke nok endnu
Maria Faurholt-Jepsen, ny professor i digital psykiatri
Men svarene er vigtige for den rette behandling. Derfor er det oplysninger, som Maria Faurholt-Jepsen forsøger at få bedre overblik over gennem sin forskning.
Hun er afsnitsledende overlæge ved Psykiatrisk Center København og er som den første læge i Danmark blevet udnævnt til professor i digital psykiatri ved Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Gennem en årrække har hun undersøgt, hvordan smartphones kan bruges til at følge og behandle psykisk sygdom. Ambitionen er blandt andet, at behandleren skal vide mere, allerede når patienten træder ind ad døren.
»På den måde starter samtalen et andet sted, som kan hjælpe både patienten og behandleren,« siger hun.
En del af arbejdet begyndte for mere end 15 år siden, da Maria Faurholt-Jepsen sammen med forskere fra IT-Universitetet var med til at udvikle en app til mennesker med bipolar affektiv sindslidelse.
I appen kunne patienterne registrere, hvordan de havde det ud fra blandt andet humør, søvn, aktivitetsniveau og medicin.
Siden er systemet blevet videreudviklet og brugt i en række forskningsprojekter. I dag er det også et tilbud i flere psykiatriske ambulatorier i hovedstadsområdet, hvor patienter kan bruge det som en del af deres behandling.
Registreringerne giver mulighed for at følge udviklingen mellem samtalerne og reagere akut, hvis patientens tilstand ændrer sig, forklarer hun.
»Her får vi virkelig finkornede data, som vi kan kigge på og få en forståelse for de svingninger, der eventuelt måtte være,« siger Maria Faurholt-Jepsen.
Samtidig giver de mange data et mere detaljeret indblik i forskellige patientforløb, hvilket kan gøre forskerne bedre til at forstå psykiske sygdomme, og hvordan de udvikler sig.
På trods af at Maria Faurholt-Jepsen er den første professor i digital psykiatri herhjemme, er det et forskningsområde i rivende udvikling, og digitale løsninger bliver allerede brugt i psykiatrien i flere lande. Imidlertid arbejder forskerne stadig på at forstå det helt grundlæggende spørgsmål om, i hvor høj grad værktøjerne virker.
Det korte svar er, at det kommer an på både sygdommen og den digitale løsning, siger Maria Faurholt-Jepsen.
Inden for hendes eget forskningsområde – smartphonebaseret behandling af blandt andet bipolar affektiv sindslidelse – er forskningen fortsat begrænset.
»Hypen er stor, evidensen er på vej,« som hun forklarer det.
Derfor advarer hun også mod at rulle digitale behandlinger bredt ud, før de er undersøgt ordentligt.
»Jeg mener ikke, at det er noget, man bare skal rulle ud, fordi vi ved ikke nok endnu,« siger hun.
Ifølge den nye professor bør digitale behandlinger mødes med samme krav til dokumentation som medicin. For digital behandling er ikke nødvendigvis uden bivirkninger.
LÆS OGSÅ: En indlæggelse på psykiatrisk afdeling kan ændre et ungt menneskes livsbane
Hvis mennesker med psykisk sygdom for eksempel bliver bedt om konstant at registrere deres symptomer, kan det måske betyde, at de kommer til at fokusere mere på sygdommen eller føle sig fastholdt i den.
Det er ikke noget, forskningen fastslår sker. Men pointen er netop, at det skal undersøges.
»Evidensen er ikke dér, hvor vi kunne tænke, den var. Men vi bidrager til den og er på vej,« siger Maria Faurholt-Jepsen.
Et af de igangværende forsøg handler om en app, som skal hjælpe mennesker med depressive symptomer med selv at håndtere deres tilstand.
I appen vil patienten få feedback efter på forhånd fastlagte regler. Hvis registreringerne for eksempel viser dårlig søvn over en periode, foreslår systemet handlinger eller henviser til materiale, som man kan læse.
Fremtiden inden for psykiatrien vil blive meget mere digital. Vi skal bare sørge for, at det bliver gjort ordentligt og på den rigtige måde
Maria Faurholt-Jepsen, ny professor i digital psykiatri
Det nye forsøg rejser også spørgsmål, om de digitale løsninger kan ende med at overtage den menneskelige kontakt i behandlingen af psykisk syge.
Men sådan må det ikke ende, understreger Maria Faurholt-Jepsen.
»Jeg tror slet ikke, man skal se det sådan. Man skal se det som et supplement. Det kan aldrig erstatte den kliniske vurdering,« siger hun.
De digitale data skal i stedet give behandlerne mere detaljeret viden og gøre det muligt at tilrettelægge kontakten mere individuelt. En patient kan have brug for mange samtaler i én periode og langt færre i en anden.
Også uden for Danmarks grænser ser Maria Faurholt-Jepsen store potentialer for den digitale psykiatri.
Da Uniavisen taler med hende, er hun netop hjemvendt fra et forskningsprojekt i Tanzania, hvor hun arbejder sammen med nogle af de kolleger, hun lærte at kende under et forskningsophold, da hun var medicinstuderende.
Her er de i færd med at udvikle en digital platform til sundhedspersonale på hiv-klinikker, der skal hjælpe med at spotte patienter med depression eller depressive symptomer, når de kommer for at få deres hiv-medicin.
Ifølge Maria Faurholt-Jepsen findes der kun omkring 70-80 psykiatere til en befolkning på omkring 70 millioner mennesker i Tanzania, og manglen på psykiatere gør det nødvendigt, at andre faggrupper på klinikkerne kan løfte en del af opgaven.
Og i et land, hvor afstandene er store og infrastrukturen flere steder er dårlig, ser Maria Faurholt-Jepsen store potentialer i de interaktive løsninger.
»Det digitale giver rigtig god mening at få tænkt ind, fordi så kan vi nå meget længere ud,« siger hun.
Med det nye professorat vil Maria Faurholt-Jepsen fortsætte arbejdet med at dokumentere, hvad de digitale løsninger kan bruges til. Ambitionen er, at hendes forskningsmiljø og Danmark fortsat skal være blandt de førende inden for området internationalt.
Hun er ikke i tvivl om, at de digitale løsninger kommer til at fylde mere i psykiatrien de kommende år.
»Jeg tror ikke, man kommer uden om, at fremtiden inden for psykiatrien vil blive meget mere digital. Vi skal bare sørge for, at det bliver gjort ordentligt og på den rigtige måde,« siger hun og fortsætter:
»Det er vigtigt, at vi har forskningen med, så vi ikke bare blindt hopper med på noget.«