En indlæggelse på psykiatrisk afdeling kan ændre et ungt menneskes livsbane

Et menneskes liv kan tage mange retninger.

Nogle tager en lang uddannelse, andre en kort. Nogle får børn, andre gør ikke. Og nogle gør ingen af delene – og lever et godt liv alligevel.

Men for mennesker, der bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, tegner sig ofte et andet livsforløb end for den øvrige befolkning.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, hvor forskere har fulgt op på 150 mennesker 20 år efter deres første psykiatriske indlæggelse. Studiet er en såkaldt registeropfølgning, der baserer sig på data fra danske registre.

Deltagerne gennemførte sjældnere en videregående uddannelse, fik sjældnere børn og havde en markant højere dødelighed end resten af befolkningen. Desuden kom hele 95 procent i kontakt med psykiatrien igen senere i livet.

»Det vigtigste vi tager med os, er, at det i sig selv er et alvorligt faresignal blive indlagt i psykiatrien. Det er et tegn på, at der er noget, som virkelig ikke fungerer,« siger Julie Nordgaard, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin og hovedansvarlig for studiet.

Hverken en lang uddannelse eller børn er i sig selv mål for et godt liv, lyder det fra forskerne. Men resultaterne får både Julie Nordgaard og Mads Gram Henriksen, professor ved Københavns Universitet, til at pege på den første indlæggelse som et afgørende tidspunkt.

»Når man får en sengeplads i psykiatrien, har man allerede været igennem mange døre. Det er der ikke så mange, der gør. Så der er man nået et punkt, hvor man har det ret svært. Og når vi følger dem, der har været indlagt, over tid kan vi se, at det slår igennem på en række sociale parametre,« siger Mads Gram Henriksen.

Mulighedernes vindue

Studiet omfatter 150 patienter, som alle blev indlagt i psykiatrien for første gang, inden de fyldte 40 år. Gennemsnitsalderen var 25 år på indlæggelsestidspunktet.

Ved den første kontakt gennemgik alle en omfattende diagnostisk udredning. Mange fik stillet diagnoser som skizofreni eller skizotypi, og i registeropfølgningen var det ofte de samme diagnoser, der blev stillet igen.

Julie Nordgaard peger på, at resultaterne adskiller sig fra det billede, man ofte ser i psykiatrien.

»Vi ser ofte, at psykiatriske diagnoser er ret ustabile, og at patienterne skifter diagnoser. Men vores studie peger i retning af, at de her lidt sværere lidelser – skizofreni eller skizotypi – måske ikke er så ustabile endda, hvis man får udredt patienterne grundigt fra start,« siger hun.

»Skizofreni er jo en alvorlig lidelse, og en del af dem, som har den sygdom, kan få brug for hjælp i perioder livet igennem,« siger Julie Nordgaard.

Den første indlæggelse udgør et meget vigtigt window of opportunity. Hvis man får sat godt ind her og får hjulpet de mennesker, så tror vi på, at der er mulighed for at gøre en forskel

Julie Nordgaard, klinisk professor

Det var kun 27 procent af deltagerne, der blev diagnosticeret med skizofreni ved første indlæggelse, siger hun.

»Resten havde andre diagnoser – for eksempel skizotypi, depression eller personlighedsforstyrrelse. Alligevel var det hele 95 procent, der senere fik behov for psykiatrisk behandling igen.«

Derfor bør den første indlæggelse ses som et afgørende tidspunkt, hvor der er særligt gode muligheder for at gøre en forskel, mener forskeren.

»Vi har dokumenteret, at den første indlæggelse udgør et meget vigtigt window of opportunity. Hvis man får sat godt ind her og får hjulpet de mennesker, så tror vi på, at der er mulighed for at gøre en forskel,« siger hun og fortsætter:

»Jeg tror, det ville have stor betydning, hvis man støttede op socialt, gav ekstra muligheder for at komme igennem en uddannelse eller hvad den enkelte måtte have behov for,« siger hun.

Unikke, danske registre

Det er formentlig de færreste, som tænker over, hvor mange oplysninger det offentlige registrerer om hver enkelt borger.

Men de omfattende danske registre giver forskere enestående muligheder for at følge menneskers liv og sygdomsforløb over mange år, forklarer de to forskere.

»Danmark er internationalt kendt for at lave registerstudier, fordi vi er et af de lande, der registrerer allermest. I mange andre lande bryder man sig ikke om den tanke, men vi har en høj grad af tillid, og måske derfor er vi mere okay med det,« siger Julie Nordgaard, og Mads Gram Henriksen supplerer:

Når vi følger dem, der har været indlagt, over tid kan vi se, at det slår igennem på en række sociale parametre

Mads Gram Henriksen, professor, KU

»Og denne type af studier – hvor man følger en gruppe mennesker over tid og ser, hvordan er det gået dem – er vigtige for at kunne identificere, hvor man kan sætte ind.«

I det konkrete studie har deltagerne givet samtykke til, at forskerne måtte følge deres liv og sygdomsforløb via deres CPR-numre i de danske registre. Forskerne understreger, at de ikke har adgang til deltagernes identitet i de registerdata, der bruges i studiet.

»Når vi får tallene ud på deltagernes fra registrene, er de anonyme – vi ved ikke, hvem det konkret drejer sig om. Der skal være mindst fire i en gruppe, før vi kan få tallene ud. Ellers er der risiko for, at nogen genkender sig selv,« siger Julie Nordgaard.