Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Op med håret

KVINDEKAMP - Kvindernes kampdag fylder 100 år, og professoren, lægen, fagbossen og direktøren er inviteret til jubilæum for at give svar på nogle af livets store spørgsmål

Den 26. og 27. august 1910 samledes en gruppe kvinder i Folkets Hus på Jagtvej 69, hvor den internationale kvindekongres blev afholdt. Her blev de enige om, at det var en god ide med en international kampdag, og for at ære deres medsøstre, der halvandet år tidligere, 8. marts 1909, i New York demonstrerede for kvindelige rettigheder, valgte de, at ligestillingskampen skulle ligge samme dato.

Nu, små hundrede år senere, åbner Københavns Universitet dørene til festsalen og markerer Kvindernes internationale kampdag nummer 100 med en event, der byder på en række talere, som hver især vil tilføre deres viden til en kønsdebat, der lever i bedste velgående.

Afsnit 100 af Simpsons var det, og afsnit 100 af De Unge Mødre var det: Et klipshow, hvor personerne tænkte tilbage på regnvejrsdage, sød musik og Kodak moments.

Tag til kvindekampsdebat på KU

KU underkaster sig denne ældgamle tradition for jubilæumspotpourri og har klippet et program sammen, der belyser kvindekampen fra flere sider, blandt andet biologisk og kulturelt.

Den brede palet af eksperter, der både favner en tidligere LO-næstformand, en overlæge og en kønsforsker, vil give svar på spørgsmål som, hvordan kønsrollerne har ændret sig, og hvordan kønskampen ser ud i dag. Og der gives minsandten også bud på, hvordan den ser ud i morgen.

Der er sket meget de seneste årtier, og de fleste mænd griber i dag med glæde støvsuger og gryde- og smageske, men hvorfor er det stadig så svært for kvinder at få et hjørnekontor oppe på direktionsgangene?

Mød op den 3. marts i universitetets festsal, og bliv klogere på køn, kamp og kvoter.
Deltagelse er ganske gratis, men tilmelding er nødvendig.

Kvindernes internationale kampdag

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste