Planteforskere vil minde os om, at ukrudt er en social konstruktion

»Den her plante er lidt vild,« advarer kemiker Kasper Hinz, inden han og molekylærbiolog Emma Aller går i gang med at sende en plastikbeholder med nogle små, grønne blade rundt blandt tilskuerne.

Bladet er kileformet og smager ikke rigtig af noget. Først efter at man har tygget på det lidt længere, breder der sig en hidsig smag i munden, som bliver mere og mere intens, jo længere bladet er i munden. Skarp og stikkende.

»Jeg synes først, den smager af karse, og så kommer der bagefter en sennepsmag,” siger en af deltagerne, da Kasper Hinz spørger til smagen.

»Jeg synes, den smager af peberrod,« siger en anden.

En tredje nævner wasabi. Her nikker kemiker Kasper Hinz.

»Planten hedder strandkarse, og den indeholder den samme kemiske sammensætning som wasabi og peberrod,« siger han, mens folk enten tygger videre eller spytter ud.

Strandkarsen vokser på flere strande rundt omkring i Danmark og kan altså bruges som erstatning, hvis man leder efter en mere stærk eller bitter urt til at peppe sin aftensmad op. Men deltagerne er her ikke kun for at smage på strandkarse. For Emma Aller og Kasper Hinz har lovet at lave gratis drinks af ukrudt til deltagerne.

»Vi tager nogle drinks, som folk kender, og laver dem på noget af det ukrudt, vi har stående omkring os. Formålet er at åbne folks øjne for alt det, som vokser omkring os i vejkanten,« siger Emma Aller.

Ukrudt har dårlige konnotationer

Emma Aller er molekylærbiolog og podcastvært, og så er hun en af de 18 forskere, som KU har sendt afsted på Roskilde Festival for at lave alternativ vidensformidling. Hun har forsket i epigenetik og planters hukommelse over generationer. Ved siden af forskningen er hun aktiv videnskabsformidler og underviser blandt andet på Folkeuniversitetet.

»Det var i høj grad målgruppen, som gav mig lyst til at lave workshoppen. Jeg synes, det er fedt at komme ud og snakke med og undervise forskellige aldersgrupper. Og så er det også bare sjovt at kunne formidle viden på en anderledes måde og kunne få lov til at sætte folk lidt i gang,« siger hun.

Hun håber at sætte fokus på alle de planter, der vokser omkring os i grøftehegn, rabatter eller som ubudne gæster i haver.

»Ukrudt har tit nogle lidt dårlige konnotationer. Det prøver vi at gøre op med ved at vise, hvilke egenskaber planterne også har. Det er ikke fordi, folk nødvendigvis skal til at gå ud og spise ukrudt i morgen. Men vi vil gerne åbne folks øjne for, hvilke planter man egentlig kan spise i Danmark.«

Generelt lever de fleste mennesker af meget få afgrøder. Ifølge Emma Aller udgør ris, majs og hvede over halvdelen af verdens kalorieindtag.

”Det udgør en sårbarhed, og med klimaforandringer er det vigtigt at være åbne for alternative kilder til fødevarer,” siger Emma Aller og fortsætter:

»I virkeligheden er emnet jo ret alvorligt. Vi forsøger at gøre det sjovt og underholdende ved at pakke det ind i en workshop, hvor vi laver drinks.«

Emma Aller har erfaret, at der ligger en del forberedelse i at skulle afvikle en workshop i modsætning til at skulle holde et oplæg. Hun og Kasper Hinz har først prøvekørt workshoppen på deres kolleger, og der fik de god respons. Ukrudtet, som deltagerne skal bruge til workshoppen, har de sanket på forhånd, og de har været i køkkenet for at lave forskellige sirupper.

»Jeg skulle ikke nyde noget af en tur i pishegnet for at hente planter. Så vi har snydt lidt hjemmefra,« siger hun.

Espresso-martini på cikorie

Løftet om gratis drinks har hevet mange festivalgængere ud af campingstolene. En begejstret deltager fortæller en anden, hvor man kan sanke havtorn henne på festivalpladsen.

Emma Aller og Kasper Hinz har haft travlt. På bordet står der hjemmekogte sirupper, og de sankede urter og planter og overskårne limes ligger klar i plastikcontainere.

Deltagerne sætter sig afventende i en halvcirkel rundt om bordet, og Emma Aller og Kasper Hinz går på skift i gang med at fortælle om de forskellige planter og sende smagsprøver rundt.

Første plante på menuen er strandarve:

”Den smager lidt som agurk, så den kan være god i en gin & tonic,” fortæller Kasper Hinz. Senere bliver strandkarsen delt rundt, og deltagerne får lov til at lave en skinny bitch på sanket hyldeblomst.

I løbet af workshoppens 45 minutter bliver deltagerne både velbevandrede i ukrudt og i at lave drinks. Hver gang Emma Aller og Kasper Hinz disker op med en ny drink, følger der en historie om planten med.

Ganske oplagt er det eksempelvis at lave espresso martini på cikorie. Det er en plante, som i øjeblikket pryder det danske sommerlandskab, og så blev cikoriens rødder brugt til at lave erstatningskaffe under Besættelsen.

»Man tog rødderne og tørrede og ristede dem, og så drak man det som kaffe. Det er sådan, jeg husker planten,« siger Emma Aller.

Hun forklarer også deltagerne, hvilke andre planter man kan bruge til erstatningskaffe, inden shakerne bliver fundet frem, og deltagerne får rystet sig til en lækker, koffeinfri cikorie-martini, som ganske overraskende smager næsten ligesom en standard espresso martini, du finder på din lokale bar.

Skvalderkålsmojito på vandmynte

Emma Aller håber, at deltagerne efter workshoppen vil kunne udpege og huske navnet på en ukrudtsplante.

»Hvis de bagefter kan genkende en cikorie i rabatten, så er jeg tilfreds. Hver eneste gang man lærer navnet på en plante, så åbner verden sig lidt. Jeg tror, at man ender med at passe bedre på naturen, hvis man kan navnene på flere planter.«

Det største mål for Emma Aller og Kasper Hinz er nemlig at minde folk om, at: »ukrudt er en social konstruktion.«

Men for at blive mere opmærksom på de planter, der omgiver os, og undgå at blive det, Emma Aller kalder ’planteblind’, så kræver det, at man lærer planterne at kende. Og til det har forskeren et par tips.

For Emma Aller sætter plantenavne sig nemmere fast, hvis man tager ét navn ad gangen og samtidig med det får en lille historie om den med på vejen.

»Man skal ikke have for meget ind på én gang. Men hvis man lærer en plante ad gangen, så kan den sætte sig på rygraden, inden man måneden efter lige tager en plante mere. Langsomt kan man så opbygge et kartotek.«

Dagens sidste drink er skvalderkålsmojito. Skvalderkål blev bragt til Danmark i middelalderen af munke, som brugte den som gigtmedicin og all around-krydderurt, fortæller Kasper Hinz. Siden har den bredt sig med lynets hast og dækker også den nedtrampede plæne, hvor deltagerne sidder til workshoppen.

Emma Aller og Kasper Hinz har været ude og sanke vandmynte til mojitoen.

»Vandmynten kan man sanke i våde områder og ved søer rundt omkring i Danmark,« siger Emma Aller.

Kasper Hinz supplerer: »Hvis du krydser vandmynten og den grønne mynte, så får du en pebermynteplante.«

Deltagerne flokkes om bordet for at mase deres skvalderkål, vandmynte og lime til en læskende forfriskning. En putter et mynteblad i munden:

»Det er lidt sådan en temu-mynte,« udbryder han. Nogle af de omkringstående nikker enigt.

Drinksbeholdningen er svundet ind, isen er ved at være smeltet, og deltagerne virker tilfredse – både over de hjemmelavede drinks, men også med den viden, der kom med dem:

»Vi håber, vi har lokket jer til at spise lidt mere ukrudt,« runder Emma Aller af, mens publikum klapper.