Regeringens SU-forringelser er ungdomsfjendske

Det er store valg, man står overfor, når man som ung student får huen på. Skal man læse til pædagog eller sygeplejerske, skal man på universitetet og læse fysik eller sprog, eller er det noget helt femte, man skal beskæftige sig med de næste mange år? Det er de færreste 19-årige, der er helt sikre på deres uddannelsesvalg.

Med regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkepartis seneste forslag om at skære det sjette, fleksible SU-år væk vil presset på de unge for at vælge rigtigt i første hug kun blive endnu større.

LÆS OGSÅ: SF-politiker: Hold fingrene fra SU-klippene

Det kan i de kommende år føre til endnu flere, der udskyder studiestart, fordi mulighederne for at vælge om undervejs i studierne vil blive dårligere uden det fleksible, ekstra SU-år.

Fjernelse af det fleksible SU år vil gøre det sværere for særligt studieskiftere at færdiggøre deres uddannelse uden at gældsætte sig eller arbejde ved siden af studiet i en grad, hvor det ikke kan undgå at gå ud over deres uddannelse.

Pres på de allerede pressede

Vi kan se, at de studerende allerede er pressede. Ifølge DM’s seneste studielivsundersøgelse fra sommeren 2023 havde halvdelen af de studerende ofte eller altid følt sig stresset det seneste semester. Det er alt for mange, og tendensen har desværre været opadgående siden 2019, hvor det gjaldt hver tredje. Også i den bredere befolkning, kan vi se, at det halter med de unges trivsel. Ifølge den seneste Sundhedsprofil fra 2021 var stressniveauet blandt de 16-34-årige betydeligt højere end hos befolkningen som helhed.

Vi kan se, at de studerende allerede er pressede

Det er ikke mere end fire måneder siden, at regeringen nedsatte en mistrivselskommission. Nu spænder de så selv ben for trivslen med deres forslag om SU-forringelser. Man er fristet til at spørge, hvor højt de unges trivsel egentlig prioriteres, når der fra Christiansborgs side gang på gang laves reformer, der skruer op for tempoet og fjerner fleksibiliteten i de unges studieliv.

Langt størstedelen af de studerende arbejder allerede nu ved siden af studierne. Men selv om de unge arbejder, er det vigtigt med SU’en, så de studerende også har tid til at komme til undervisning og få et højt udbytte der. Det var netop formålet med at indføre SU’en i sin tid, at de studerende kunne få mest muligt ud af undervisningen.

De unge kæmper i forvejen med økonomisk smalhals

Forslaget om at fjerne et SU-år virker særligt malplaceret, når vi ved, at de studerende de seneste år har fået sværere ved at få enderne til at mødes.

Undersøgelser blandt DM’s studerende viser, at hver sjette studerende har under 1.000 kroner til rådighed om måneden, når husleje, varme, forsikringer og andre faste udgifter er betalt, og at otte procent har under 500 kroner til rådighed, der udover mad skal dække for eksempel studiebøger eller et punkteret cykeldæk. Samtidig svarer 44 procent, at deres økonomiske situation er værre i dag end for et år siden.

LÆS OGSÅ: Det er ikke synd for de studerende, der mister det sjette SU-år

De gør alt, hvad politikerne beder dem om: gennemfører på rekordtid og har studiejob ved siden af. ”Belønningen” er nedskæring af SU’en.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste levevilkårsundersøgelse havde cirka hver femte studerende svært ved at få pengene til at række i 2023, hvor det to år tidligere i 2021 gjaldt cirka hver tiende. De studerende er hverken forkælede eller privilegieblinde. De gør alt, hvad politikerne beder dem om: gennemfører på rekordtid og har studiejob ved siden af. ”Belønningen” er nedskæring af SU’en.

Vi lever i en tid, hvor unges mistrivsel officielt står højt på dagsordenen. Regeringen brugte selv en hel side i regeringsgrundlaget på den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Er det så ikke på tide at sætte handling bag ordene og faktisk prioritere at skabe rammer, der fremmer trivsel?