Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
It-sikkerhed — Formanden for PROSA, Niels Bertelsen, har stillet en række kritiske spørgsmål til, om vi på KU sikrer os godt nok imod techgiganternes overvågning. Læs her, hvad vi gør for at passe på brugernes data.
Formanden for PROSA, Niels Bertelsen, har i Uniavisen stillet en række kritiske spørgsmål til, om vi på KU sikrer os godt nok imod overvågning. Læs her hvad vi gør for at dæmme op for overvågningen.
LÆS OGSÅ: Københavns Universitet åbner porten for techgiganternes unødvendige overvågning
Niels Bertelsen skriver blandt andet:
Jeg kan generelt set godt dele Niels Bertelsens bekymring for, hvad der sker med vores data.
»Københavns Universitet lægger sig på en unødigt aggressiv overvågningslinje i forbindelse med afholdelsen af digitale eksaminer, som der kom retningslinjer ud for i sidste uge.«
På baggrund af Edward Snowdens afsløringer i 2012 mener Niels Bertelsen ikke, at vi kan stole på de store it-giganter som Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft.
Københavns Universitet (KU) har siden nedlukningen af Danmark fortsat sit virke online. Det gælder også eksamenerne, hvor der stilles forskellige onlineværktøjer, såsom Teams, Skype for Business og Zoom, til rådighed.
Jeg kan generelt set godt dele Niels Bertelsens bekymring for, hvad der sker med vores data. Det gælder, når jeg sætter mig ind i min bil, når jeg handler i Brugsen – eller sender en besked til min kone. Bliver mine data mon delt med nogen, uden jeg ved det?
På KU tager vi it-sikkerheden meget alvorligt, og i KU-IT gør vi, hvad der er muligt for at passe på data, herunder at sikre de studerende mod overvågning. Vi bliver jævnligt udsat for angreb fra it-kriminelle, og vi arbejder løbende på at forhindre angreb og at håndtere dem, der slipper gennem nåleøjet. Vi gør derudover alt, hvad vi kan for at beskytte brugernes data, når de benytter de online-værktøjer, KU udbyder:
KU har med andre ord gjort, hvad der er muligt for at beskytte brugernes data bedst muligt ved at indgå skriftlige aftaler med de pågældende leverandører samt ved at sikre, at man som KU-bruger af værktøjerne skal logge ind med sit KU-login og opnå den beskyttelse, det giver. Vi har tillid til, at de pågældende leverandøer, som alle andre, overholder de aftaler, vi indgår med dem,
Niels Bertelsen foreslår, at vi dropper samarbejdet med de store it-giganter og i stedet bruger værktøjet Jitsi, der er open source. I hvilket omfang open source-værktøjer kan opfylde de behov for it-understøttelse, KU har, er absolut en relevant overvejelse, men der er mange forhold, der spiller ind.
I de fleste tilfælde kan kommercielle leverandører, hvad fx support, funktionalitet, stabilitet og sikkerhed angår, tilbyde bedre løsninger ud fra en samlet betragtning. I den vurdering adskiller KU sig ikke fra flertallet af andre store forbrugere af it, og vi benytter os faktisk på afgrænsede og specialiserede områder af open source.
Det ændrer ikke ved, at jeg deler Niels Bertelsens bekymring for beskyttelse af data generelt. Derfor har Københavns Universitet hele tiden stort fokus på netop data-beskyttelse.