Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Sagen om Nordita har taget en ny drejning efter at instituttets fem faste professorer og fire lektorer har meddelt at de nægter at flytte fra Niels Bohr Instituttet på Blegdamsvej i København.
En flytning af Nordita til Stockholm uden videnskabeligt personale er ensbetydende med en lukning af Nordita som institut, fastslår Helge Sander i et brev til Nordisk Ministerråds generalsekretær Per Unckel.
Efter den danske videnskabsministers opfattelse er det ikke i overensstemmelse med Nordisk Ministerråds beslutning fra 2003 om videreførsel og national indlejring af de nuværende nordiske institutioner og deres forskningsmiljøer, og derfor kræver han at sagen tages op til ny forhandling i Nordisk Ministerråd.