Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Sofie Carsten Nielsen: Min mest kiksede eksamen

EVALUERING - Kan man kvaje sig til eksamen og slippe afsted med det? Ja, siger flere af de kendte KU-hoveder, som her deler deres mærkeligste eksamensoplevelse

Sofie Carsten Nielsen, Uddannelses- og Forskningsminister, 39 år, har læst statskundskab: »Normalt stiller jeg fire vækkeure«

»Til en mundtlig eksamen, som dengang foregik i grupper, skulle jeg og min læsemakker op omkring klokken 9.30. Normalt sætter jeg fire vækkeure, inden jeg skal til eksamen, og det lykkedes mig også at vågne og stå op. Jeg har nok været i så god tid, at jeg tænkte, jeg lige kunne nå at lægge mig et øjeblik. Så jeg snorkboblede, da min læsemakker ringede og sagde, at der altså kun var ti minutter, til det var vores tur.«

»Jeg boede tre gader fra studiet, så jeg sprang op, kastede noget tøj på og fløj af sted over Nørreport uden morgenmad eller make-up. Jeg ved ikke, hvad jeg lignede, da jeg nåede frem – min læsemakker så ret utilfreds ud og sagde, ’Tag noget vand’. Men det gik faktisk – vi fik 10 på den gamle skala – og jeg tror ikke, der var nogen, der opdagede det.«

LÆS OGSÅ: Anja C. Andersen: Censor faldt i søvn

Annonce

Seneste