Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Overlevelseskamp — I en tid med massiv mental mistrivsel er det forrykt, at KU truer det stærke studiemiljø på sin eksistens. Jeg vil kæmpe for, at Café Helga ikke bliver flyttet til et mindre og dårligere lokale og mister sin rolle som samlingspunkt.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
At være studerende på Saxo-instituttet er et privilegium, men det kræver også tilvænning. Overgangen fra gymnasiet til livet som universitetsstuderende er en stor omvæltning. Pludselig er man ikke længere en del af én fast klasse med de samme mennesker, man kender. I stedet bliver man en del af et større fællesskab bestående af studerende fra forskellige studieretninger, årgange og baggrunde – både fra hele Danmark og udlandet.
LÆS OGSÅ: Hjertet er på rette sted, så hvorfor skal vi flytte?
Det, der binder os sammen, og som bidrager til mange studerendes mentale trivsel, er det studiemiljø, vi har opbygget sammen. Dette miljø rummer alt fra faglige foreninger og sociale arrangementer til fredagsbaren og caféen Helga. Som en studerende, der ikke selv kommer fra København, har det fællesskab givet mig mulighed for at møde fantastiske medstuderende og føle mig hjemme.
Desværre er det studiemiljø, vi kender og værdsætter i dag, truet på sin eksistens.
Jeg var ærligt talt forbløffet, da jeg først hørte, hvad ’Fremtidens Søndre Campus’ konkret vil betyde for os studerende. Økosystemet i bygning 12 – med Helga som et centralt midtpunkt – skal erstattes. Café Helga skal flyttes til et mindre og mindre funktionelt lokale, hvilket vil få store konsekvenser for dens rolle som samlingspunkt.
Derfor opfordrer jeg til, at vi tager det kommende univalg seriøst. Helga er på spil
I en tid, hvor unges mentale trivsel allerede er under pres, virker det uforståeligt, at man vil udfordre et velfungerende studiemiljø, der er opbygget af frivillige kræfter og engagerede studerende. Det er netop steder som Helga, der skaber rammerne for et fællesskab, hvor både faglige og sociale bånd knyttes. Det planlagte tvangsægteskab mellem CSS og Søndre Campus må ikke føre til, at vores fællesskab og sammenhold bliver ofret. Vi må stå sammen om at bevare Helga i dens nuværende form.
Derfor opfordrer jeg til, at vi tager det kommende univalg seriøst. Helga er på spil. For mange vil den oplevelse, det er at gå på en Saxo-uddannelse, blive forandret til det negative.
LÆS OGSÅ: Der er valg. Det er vigtigt. Hvad skal du gøre? Her er en guide
Helga er ikke bare en café. Den er et symbol og en bærende institution i det stærke fællesskab, vi og studerende før os har skabt. Det nuværende lokale har størrelsen og placeringen til at bidrage til studielivet, som det har gjort i årevis.
Lad os bevare det.
Univalget finder sted fra den 22. til den 29. november, og du kan stemme her.