Testresultater

Salmiak – Läkerol – Det her er den eneste pastil fra Läkerols sortiment, der udstråler rå maskulinitet. Et kraftigt anslag med en blidere eftersmag efter cirka fem sekunder. Noget plastikagtig på bagkanten. Karakter: ***

Salmiak – Ga-jol – Medicinsk i sin fornemmelse med en kraftig salt eftersmag. Mindre kompleks end Läkerols variant (se ovenfor). Ikke en pastil, man forspiser sig i. Karakter: **

Strong mint – Läkerol – Noget så atypisk som en rigtig halspastil. Rivende menthol og pebermynte slås om at ruske i trigimenalnerven. Næsen begynder at løbe. Man føler sig straks lidt forkølet. Den ved, hvor den vil hen, men dette er ikke en pastil til raske mennesker. Karakter: ****

Sweet Licorice – Läkerol – En blød og hvinende sød pastil med en mild, men ret ubehagelig, bismag af plantesaft og ost. En svag pastil. Karakter: *

Granatæble lakrids – Ga-jol – Smager som den klassiske sandwich af to vingummier og en lakrids fra en pose Matador Mix. Et eksempel på den ejendommelige hybrid af det lakrisale og vingummi, som vel nok første gang blev populariseret med produktet Vampyrer. Meget vellykket. Karakter: *****

Blåbær – Ga-jol – Smager ikke det fjerneste af blåbær eller af noget som helst andet naturligt forekommende bær. En ubeskriveligt syntetisk pastil. En blanding af tysk vingummi og modellervoks. Men blandingen fungerer forbavsende godt. Karakter: ****

Ice Mint – Läkerol – En blød god tyggegummistart bereder ikke én på det voldsomme angreb fra den tilsatte mentol. Næsen får tæsk. Men så sker der noget: Sødmen genindfinder sig, balance reetableret. Karakter: ****

Dragée Mint Lakrids – Ga-jol – En unik pastil. Bladguldstynd hvid sukkerskal om blød lakrids og en uforlignelig smag (og eftersmag!) af rigtigt sukker gør denne outsider-pastil til en redaktionel favorit og testvinder. Kompleks, enestående. Karakter: ******

Cactus – Läkerol – Med Cactus er vi placeret direkte i ingenmandslandet mellem lakrids og vingummi. Det er et urovækkende sted at være, men smagen er æggende – man suger prøvende, vil have mere. En pastil, der nedbryder grænser. Smagen er, ja, sær, men effekten er mildt bevidsthedsudvidende. Karakter: *****

Licorice Persimmon – Läkerol – Her er lakridssmagen stort set fraværende. Pastillen er tilsmagt med den kontroversielt navngivne sharonfrugt, ofte i dag solgt som kaki, men smager mere af barndommens overfarter med Helsingborg-færgen med besøg i slikbutikkens mere eller mindre toldfri udsalg – en klassisk, kemisk smag af Sverige. Karakter: **

Yuzo Citrus – Läkerol – Rendyrket vingummi, som sidder hårdt fast i tænderne. Havde denne pastil været en øl, ville den være en Corona med en limebåd i. Men her er problemet, at pastillen, i sagens natur, er tør. Man skal virkelig producere meget spyt, før denne pastil bliver en læskende sommerdrik. Karakter: *

Salvi – Läkerol – Abstraher et sekund fra den ulidelige reklame og smag med åbent sind på denne pastil. Salvi-aromaen (hvad det så end er), kunne meget nemt være kammet over i oversødme og halsbrand, men her har man udvist klædelig tilbageholdenhed og tilstræbt det harmoniske. Sød og salt lakrids i fin balance. Karakter: *****

Original Rød – Ga-jol – Var den originale røde Ga-jol virkelig tilsat energigivende kunstige sødestoffer? Træagtig og kedsommelig. Smagen ligger og roder i et hjørne af munden. Splintrer nemt. Karakter: **

Salt Lakrids – Gajol– En ur-pastil, men også en voldsom skuffelse. Den salte smag er fornemt doseret, men prøv så at sammenligne med den ægte vare, for eksempel Piratos og se denne pastil blive fejet af banen. Forskellen er sødemidlet, hvor Gajol – igen – har ladet smag være det underordnede hensyn. Det er dumt, ingen ved deres fulde fem spiser pastiller med tanke på sundhed alligevel. Karakter: **

Ren Lakrids – Ga-jol Sød, aromatisk engelsk lakrids. Blød, tillidsvækkende, vanedannende. Den direkte vej til et Per Stig Møller’sk tandsæt. Slet og ret kultiveret. Karakter: *****

Original Blå – Ga-jol – Testpanelets æske var overhældt med et noget flovt og rutinepræget eksempel på den rutinekontroversielle kunstner Kristian von Hornsleths arbejde i et – antager vi – forsøg på at signalere, at produktet udvikler sig i takt med tiden, hvilket det jo netop ikke gør. Pastillen er gammeldags, sukkersødet og fuld af apotekteraroma, ikke egentlig forfriskende, men til gengæld velsmagende. Karakter: ***

Original – Läkerol – Her er en lakrids, der faktisk lykkes som halspastil. Bitter, kradsende, medicinsk. Bestemt uspiselig, med mindre man er voldsomt syg. Her, i den krøllede sygeseng, finder denne pastil sin berettigelse. Karakter: ***

Bourbon Vanilje – Ga-jol – Testens fladeste smagsoplevelse. Vaniljen er til stede som den hengemte lugt fra et børnehavekøkken med tomme krydderiæsker. Karakter: *

Polet Lakrids – Ga-jol – Smager fuldstændig som det velkendte lakridsprodukt af samme navn fra slikfabrikken Toms. Var denne pastil nødvendig? Nej. Karakter: **