Usympatisk er du selv, Henrik Dahl

De sidste par dage har jeg i min egenskab af formand for Bladudvalget fulgt en interaktion der involverer MF Henrik Dahl (LA) og Universitetsavisens studenterjournalist Drude Morthorst Rasmussen. Det er min opfattelse at Henrik Dahl på usaglig og stærkt kritisabel vis har misbrugt en henvendelse fra studenterjournalisten til at fremme sin politiske dagsorden.

Baggrunden for interaktionen er den sørgelige sag om vandalisering af valgplakater ved det netop overståede universitetsvalg. Henrik Dahl havde udtalt sig på Facebook, og Drude kontaktede ham for at få en uddybning til den artikel hun skrev til vores avis om det. Dahl valgte efterfølgende at lægge et screenshot af de to første linjer af hans og Drudes SMS-samtale på sin Facebook-væg, nemlig

– Hej Henrik Dahl. Konservative Studerende oplever i disse tider, at deres valgplakater med budskabet ‘Nej tak til identitetspolitik” bliver revet ned fra campusser på Københavns Universitet. Du skriver i en kommentar til Carl Andersen facebook-opslag, at det er usympatisk. Hvorfor det?

– Det er da selvklart.

Man kan måske tolke Drudes indledende spørgsmål som om hun synes det er svært at forstå at vandaliseringen skal være et problem, og det er selvfølgelig det Dahl spiller på. Det virker; et stort antal af hans mange Facebook-følgere reagerer med nedladende kommentarer, der især fokuserer på Drudes lidt usædvanlige fornavn, som Dahl har videreformidlet. For at illustrere tonen citerer jeg modstræbende (med Drudes accept) et par eksempler:

– Vil tro at hvis man hedder Drude så har ens forældre nok røget rigtig meget hash under graviditeten og det har børn altså ikke godt af.

– Man får det indtryk, at hvis Drude Rasmussen var en togstation, ville den fortrinsvis være for gennemgående tog …

– Meget betegnende for Drude at hun ikke forstår det – håber ikke hun er studerende eller akademisk ansat!!

Gængs journalistisk metode

Når Drude formulerer sit spørgsmål til Henrik Dahl så åbent, som hun gør, er det gængs journalistisk metode der har til formål at ikke lægge den adspurgte ord i munden, således at dennes synspunkter kan viderebringes i den reneste form. Hvis Dahl har været i tvivl om det indledningsvis, hvilket jeg har svært ved at forestille mig, så må denne tvivl være forsvundet i løbet af den videre SMS-samtale der ender med at han til Uniavisen udtaler:

– De er i deres gode ret til at være uenige. Men det er anti-demokratisk at sabotere en valgkamp.

Derfor kan jeg ikke tolke det på nogen anden måde end at Dahl bevidst har manipuleret sine følgere til at tro at Drude ikke forstod eller accepterede, at vandalisering af valgplakater er inhærent problematisk.

Det kan undre mig, at Dahl ikke selv ser paradokset. Ud over det oplagt urimelige i at orkestrere et underlødigt angreb på en studenterjournalist i færd med at facilitere en vigtig debat som en del af sit arbejde, ser jeg en lige linje mellem at manipulere valgplakater og at injicere det løgnagtige narrativ i den offentlige samtale at KU’s studerende – personificeret af Drude – er demokratiske analfabeter.

Så jeg synes man kan vende Henrik Dahls ord mod ham selv: Anti-demokratisk er måske et voldsomt ord at bruge om en folkevalgts opførsel, men usympatisk er den i hvert fald.